16. oktober 2018
164 meter lange Saga Pearl kommer anløber Hundested Havn den 8. oktober. Det bliver anden og sidste gang.                    Foto: VisitNordsjælland
164 meter lange Saga Pearl kommer anløber Hundested Havn den 8. oktober. Det bliver anden og sidste gang. Foto: VisitNordsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sent cruise forlænger sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sent cruise forlænger sæsonen
Halsnæs - 05. oktober 2018 kl. 11:56
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt har krydstogtanløbene i Hundested Havn været en begivenhed i de sene forårsmåneder eller midt om sommeren. Men når årets tredje og sidste anløb - i form af 164 meter lange Saga Pearl II fra Saga Cruises - ankommer til Hundested den 8. oktober, er det ikke ligefrem højsæson på havnen.

- Det giver os nogle udfordringer på setup'et, men vi ser det som noget positivt og interessant, for det er medvirkende til at udvide havnens sæson, siger Søren Brink, havnedirektør på Hundested Havn, til Frederiksborg Amts Avis og bemærker, at langt de fleste aktører på havnen stadig holder åbent.

Det har været tradition, at krydstogtskibene med kurs mod Hundested er blevet mødt på vandet af et vikingeskib med hujende vikinger. Det bliver ikke tilfældet denne gang.

På kajen vil der stadig være lurblæsende og kæmpende vikinger, men temaet kommer til at fylde mindre.

- Vi vil vise gæsterne, hvilke aktiviteter vi har på havnen på denne årstid. Der vil være guidede ture rundt på havnen, hvor der bliver mulighed til at kigge ind i forskellige værksteder, siger Søren Brink.

Der vil desuden være ture til Kikhavn, »danish pastry« og et nylavet gavlmaleri med streetart.

Saga Pearl II har plads til 512 passagerer og 252 besætningsmedlemmer og begyndte krydstogtet »Scenic Scandinavia« den 2. oktober i Dover og har siden sejlet til Amsterdam, gennem Kielerkanalen og til Sønderborg.

Derefter sejler skibet videre til Hundested, hvor det ligger fra cirka kl. 8 til 18. Togtet slutter efter stop i Sverige med hjemkomst til Dover den 12. oktober.

Det er anden gang Saga Pearl II er i Hundested - første anløb var i 2016. Det bliver også den sidste. Skibet udgår af Saga Cruises flåde i 2019.

Du kan læse mere om havnens krydstogt-bestræbelser i Frederiksborg Amts Avis fredag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk