19. juli 2018
Der er stor tilstrømning af medlemmerne til vinterbadeklubben ved Lynæs Havn.
gallery icon

Se billedserie

Der er stor tilstrømning af medlemmerne til vinterbadeklubben ved Lynæs Havn.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se fotos: Vinterbadere trodser bidende kulde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se fotos: Vinterbadere trodser bidende kulde
Halsnæs - 08. januar 2018 kl. 10:31
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver dag springer stadig flere vinterbaderne i Lynæs i det iskolde vand i havnen. På to år har foreningen rundet 250 medlemmer. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er nogle gange lidt tortur, når man lige er hoppet i, siger en midaldrende mand, mens han iklædt intet andet end et stort skæg og et større smil kravler op af det kolde vand og svinger et håndklæde om kroppen.

Kommentaren fra den nøgne mand er den eneste, der lyder bare lidt i retningen af en indrømmelse af, at der er noget vanvittigt ved at hoppe frivilligt i to grader koldt vand denne januarlørdag, hvor metrologerne har varslet frost.

De mange andre medlemmer af Badeklubben Lynæs Havbad, som er stået tidligt op og skiftes til at hoppe i vandet for derefter at genvinde varmen i klubbens sauna, er det ikke til at vride andet end kærlighed til det kolde vand ud af.

- Det gør noget for humøret. Man smiler altid, når man stiger op af vandet, siger én.

Når man først har været i, så føles vinterluften slet ikke kold, hævder en anden.

Faktisk er det ligefrem en større fornøjelse at gå i vandet en kold vinterdag end en varm sommerdag, hvis man skal tro foreningens forkvinde Lis Kristensen.

- Det er næsten mere sværere for mig at gå i vandet om sommeren, måske fordi det føles koldere når luften er varm. Jeg kan bedre lide at bade om vinteren, siger hun.

Det er omkring to år siden, at badeklubben på havnen i Lynæs, som ligger lidt udenfor Hundested, blev etableret. Det skete i forbindelse med en større ombygning af havnefronten, hvor en omkring 50 meter lang badebro blev bygget, og hvor et ottekantet klubhus bestående af sortmalet træ med vinduer i loftet blev opført.

Det er i det lille træhus, som er bygget på fundamentet af en gammel vindmølle, at en del medlemmer lige nu sidder tæt i en endnu mindre sauna.

Da badeklubhuset blev til virkelighed, var det med en forventning om et noget lavere antal medlemmer.

- Vi håbede måske, at der kunne komme 50 eller 60 medlemmer, siger Lis Kristensen.

Set i det lys må medlemstallet siges at være eksploderet, for der er nu 251 medlemmer, fortæller hun.

Når man vinterbader er det sjældent blot én tur i vandet, og så op og hjem. Det er nemlig andet besøg i vandet, som virkelig gør godt, fortæller baderne.

De fleste starter med et dyb i vandet, for herefter at tage en god saunatur, inden de igen lader sig synke i.

- Det er helt anderledes, når man går i anden gang, siger Lis Kristensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk