16. oktober 2019
Med 87 meter i længden, 13 meter i bredden og cirka 30 passagerer ombord er det norske skib markant mindre end tyske Deutschland og engelske Braemar, som 13. juni og 3. juli bringer henholdsvis 500 og 900 passagerer til Hundested. 

Fotos: Kasper Daugbjerg Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Med 87 meter i længden, 13 meter i bredden og cirka 30 passagerer ombord er det norske skib markant mindre end tyske Deutschland og engelske Braemar, som 13. juni og 3. juli bringer henholdsvis 500 og 900 passagerer til Hundested. Fotos: Kasper Daugbjerg Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Nordstjernen kom i havn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Nordstjernen kom i havn
Halsnæs - 25. april 2019 kl. 12:34
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Normalt kan krydstogtskibene i Hundested Havn spottes fra lang afstand, når de flydende byer tårner sig op over havnens øvrige bygninger. Da krydstogtsæsonen torsdag morgen blev skudt i gang af ekspeditionsskibet Nordstjernen, skulle nysgerrige borgere dog helt tæt på krydstogtkajen for at få udsyn til skibet. Med 87 meter i længden, 13 meter i bredden og cirka 30 passagerer ombord er det norske skib markant mindre end tyske Deutschland og engelske Braemar, som 13. juni og 3. juli bringer henholdsvis 500 og 900 passagerer til Hundested.

- Det kan godt være, at der er færre passagerer, men vi kan til gengæld give dem en større oplevelse, end hvis der kommer 2.000, sagde Søren Brink, havnefoged på Hundested Havn og ganske kort tid efter, levede han selv op til de ord.

Da de første regndråber faldt over krydstogtkajen ilede han til havnens depot og fandt paraplyer til de af skibets gæster, som skulle på den tre timer lange tur med lokale, tysktalende guider, som havnen og VisitNordsjælland havde arrangeret med stop på Rørvig-Hundested færgefartens skib Nakkehage, Knud Rasmussens Hus, Spodsbjerg Fyr og hos kunsthåndværkerne på havnen.

Det er første gang et ekspeditionsskib lægger til kaj i Hundested, men står det til Hundested Havn og VisitNordsjælland, så er det bestemt ikke det sidste.

- Vi satser stadig på krydstogtskibe, men også på specialskibe og ekspeditionsskibe, siger Søren Brink.

Nordstjernens anløb er nummer syv, siden havnen i 2016 for første gang kunne tage imod et krydstogtskib. To anløb mere venter i år, og havnen kan skimte jubilæumsanløb nummer ti i horisonten.

Det kommer i 2020, hvor der allerede er planlagt anløb. Til gengæld er der endnu ingen krydser i anløbskalenderen for 2021.

- Vi arbejder hårdt på det, og Søren og jeg vil rundt og snakke med de europæiske rederier, der har skibe som Nordstjernen, siger Henrik Numelin, Operation manager i VisitNordsjælland.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis fredag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede