14. november 2018
Turbåden Frederikke. Foto: Lizette Sørup Pedersen, Helsinge
gallery icon

Se billedserie

Turbåden Frederikke. Foto: Lizette Sørup Pedersen, Helsinge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sankthansaften uden bål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sankthansaften uden bål
Halsnæs - 21. juni 2018 kl. 11:07
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Ølsted har borgerforeningen helt valgt at aflyse det traditionelle sankthans-arrangement i Grusgraven på grund af forbudet mod at brænde bål af. Det samme har roklubben i Hundested. Andre steder i Halsnæs gennemføres arrangementer uden bål på lørdag aften 23. juni.

I Frederiksværk Lystbådehavn, hvor borgmester Steffen Jensen (S) skal holde båltalen, vil der være det som havnefoged Kim Lyngbak kalder et bål »look-a-like«.

- Vi laver med hjælp af en gasbrænder fra en varmluftballon noget der minder om et bål. Det har vi fået lov til at brandmyndigheden, fortæller Kim Lyngbak om arrangementet, hvor borgmesteren taler kl.21.30.

Her ankommer Steffen Jensen - dog næppe i luftballon - direkte fra Auderød Havn, hvor han nemlig holder båltale kl.21.10!

- Vi gennemfører også arrangementet selv om vi ikke må brænde bål af. Bl.a. kommmer turbåden Frederikke med 50 gæster, så vi vil ikke aflyse. Vi prøver at få roklubben til at komme med både og skabe noget liv istedet, fortæller Hans Garde fra Naturcenter Auderød Havn.

M/S Frederikke sejler ud fra Arresødal på sankthansaften-turen på Arresø kl.19.30. Efter tale og fællessange sejles retur til Arresødal.

I Liseleje flytter borgerforeningen sankthans-festen fra stranden til Torvet på grund af afbrændingsforbudet. Her bliver der underholdning med musik fra de glade 1950'ere i tidsrummet kl.20-24. Der bliver dog også plads til at synge Midsommervisen og til en Sankt Hans tale af Michael Thomsen, ny spidskandidat for Venstre i Halsnæs.

Også ved Præstekorset i Vinderød bliver der arrangement med tale uden bål. Årets taler er forfatter Hans Hansen, Frederiksværk. Her kan de fremmødte nyde den smukke udsigt over Arresø. Manos Anassis underholder med musik og sang.

Således bliver der midsommerfestligheder flere steder i Halsnæs, skønt man ikke kan sende heksene til Bloksbjerg fra bålene.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk