17. oktober 2021
Rasmus Hansen i aktion da der lørdag eftermiddag endelig var rugby på stadion.
Rasmus Hansen i aktion da der lørdag eftermiddag endelig var rugby på stadion.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sælhundene pelsede ulvene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sælhundene pelsede ulvene

Endelig rugby i Hundested efter 1½ års coronapause

Halsnæs - 28. september 2021 kl. 13:11
Af Thomas Quvang

Efter godt og vel 1½ års coronapause, så var der endelig rugby i Hundested for senior-herrerne, hvor 'Sælhundene lørdag eftermiddag tog imod CBS og Copenhagen Wolves.

Hundested spiller nu i 2. division Øst, hvor turneringsformen er lidt anderledes end tidligere sæsoner. Således er der efter coronapausen 10 spillere på hvert hold, mod normalt 15 spillere.

Det er en turneringsform der gør det muligt at spille to kampe samme dag, og samtidig er halvlegene i kampene skåret ned til 15 minutter.
'Sælhundene' viste fin form på hjemmebanen og vandt begge deres kampe. Divisionens førerhold, CBS, blev besejret med 27-7 og divisionens bundhold Copenhagen Wolves blev pelset med hele 59-0.

Resultaterne betyder, at Hundested ligger på 2. pladsen i rækken der ligeledes tæller Roskilde og Hamlet fra Helsingør.

På landsholdet

Op til kampene blev to 'Sælhunde' udtaget til landsholdet, der den 9. oktober møder Finland i en landskamp i Odense.

Det var brødrene Mads og Christian Hansen der begge skal repræsentere de danske farver i næste weekend. Også den tredie Hansen-bror, Rasmus, samt Marius Fricault var at finde i den danske bruttotrup, men begge slap dog ikke gennem nåleøjet til landskampen i første omgang.

Rejser du til udlandet i år?