19. oktober 2019
Planerne om et stenrev langs kysten i Hundested er et eksempel til efterfølgelse i følge SF. Partiet ønsker flere stenrev som en del af en national havstrategi. Foto: Allan Nørregaard
Planerne om et stenrev langs kysten i Hundested er et eksempel til efterfølgelse i følge SF. Partiet ønsker flere stenrev som en del af en national havstrategi. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF vil sikre kyster med stenrev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF vil sikre kyster med stenrev
Halsnæs - 23. maj 2019 kl. 09:19
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Siden 2018 har foreningen Hunderevets Venner officielt arbejdet på at genetablere et stenrev ud for Hundesteds kyst. Revet skal fungere både som kystsikring og skabe en større biodiversitet under havoverfladen. Endnu er ingen tonstunge sten placeret i havet, men initiativet får ros fra SF.

Partiet ønsker, at en ny regering efter valget udarbejder en havstrategi, som blandt andet skal bane vejen for etablering af flere stenrev langs de danske kyster. Det fortalte SFs formand Pia Olsen Dyhr og partiets spidskandidat i Nordsjælland, Trine Torp, da de onsdag besigtigede kysten nær Knud Rasmussens Hus i Hundested.

- Danmark er et kystland, og vores hav er unik natur. Det skal vi værne om, for rent hav og uspoleret kystnatur er vigtigt - både for os, der bor her, og for dem, der lever af havets ressourcer og turistindustrien, siger Pia Olsen Dyhr og gør det klart, at SF foreslog en lignende havstrategi, da de sidst sad i regering.

Foreningen i Hundested har søgt et utal af fonde for at finde midler til deres projekt. I første omgang er der penge til et mindre rev, som kan bruges til undervisning, for det er et »hundedyrt hunderev«. SF ser flere muligheder for at finansiere flere stenrev.

- Det kunne være staten, som finansierede det for eksempel som en del af kystsikringsprojekter, som vi mener, at staten bør tage mere ansvar for. Men det kunne også finansieres ved at stille krav til dem, som ønsker at udvinde råstoffer. Når de tager noget op af havet, så sikrer vi, at de bidrager til bevarelsen af naturen i havet og langs kysterne, siger Trine Torp.

En del af SFs havstrategi går netop ud på at stille krav til de virksomheder, som henter råstoffer fra havbunden. En tilladelse til råstofindvinding skal medføre en forpligtelse til at finansiere genopretning af stenrev og andre genopretningsprojekter til havs.

Du kan læse hvilke seks ønsker, SF har til en national havstrategi i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede