18. oktober 2021
SF fik flest stemmer, da eleverne torsdag gik til stemmeurnerne til skolevalget. 

Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

SF fik flest stemmer, da eleverne torsdag gik til stemmeurnerne til skolevalget. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SF og S topscorere ved skolevalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF og S topscorere ved skolevalg
Halsnæs - 14. oktober 2021 kl. 20:04
Af Niels Jørgen Larsen

De tre ungdomspolitikere, der mandag gæstede Melby Skole, efterlod et stort indtryk hos eleverne i udskolingen. Så stort, at de tre partier, som Mathias (SF), Maria (S) og Markus (Konservative), repræsenterede, blev de suveræne topscorere, da eleverne torsdag gik til stemmeurnerne.

Skolevalget er en landsdækkende begivenhed med valghandling på alle deltagende skoler, hvor Halsnæs udover Melby var repræsenteret af Ølsted og Hundested.

Topscorer på Melby Skole blev SF med 27 stemmer, fulgt at Socaildemokratiet med 24 og Det Konservative Folkeparti med 13. Stemmerne til de øvrige partier fordelte sig således: B. Radikale Venstre 4. D. Ny Borgerlige 4 G. Veganerpartiet 1. I. Liberal Alliance 0. K. Kristendemokraterne 0. O. Dansk Folkeparti 3. V. Venstre, Danmarks Liberale Parti 3 Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne 5. Å. Alternativet 0.

- Det er ret tydeligt at se, at det har ret stor betydning, hvilke partier der sender paneldeltagere ud til paneldebat, for ud fra resultatet viser det, at disse partier helt klart får flest stemmer. Så vi kan da kun ønske, at vi får tildelt flere paneldeltagere næste gang, og flere ungdomspartier prioriterer at komme ud også på de mindre skoler, siger lærer Sarah Lindemann Thøgersen efter afstemningen.

Hun agerede valgformand og åbnede valget ligesom ved alle andre valg, som hun i øvrigt har prøvet som byrådsmedlem.

Valget var afslutning på et undervisningsforløb om politik, der altså også rummede en valgdebat, som omtalt i Frederiksborg Amts Avis og på sn.dk tidligere på ugen.

Næstformand for elevrådet Gaia Holm Sønderskov udtalte, at det for hende havde ret stor betydning, hvordan ungdomspartierne talte for deres sag til paneldebatten, og det havde også betydning for, hvor hun satte sit x, som endte med at stå ud for SF.

Gaia syntes, det er super godt, at der er skolevalg, da det gør, at man sætter sig ind i, hvad de forskellige partier står for, og hvem man vil stemme på. Og man er derfor bedre klædt på til, når man selv skal ud og stemme om nogle år.

Formand for elevrådet Mathias Baltzer Eriksen stemte konservativ, da han syntes, det var Markus fra KU, der i mandags talte sin sag bedst og havde den bedste fremtoning.

Mathias syntes det er rigtig godt, at skolevalg giver mulighed for paneldebat, da det gør det mere interessant og man bliver som unge mere interesseret i politik og hvad de forskellige partier står for.

Rejser du til udlandet i år?