24. august 2019
Færgen kan få problemer med at sejle til Rørvig, hvor der ingen penge er til at holde indsejlingen for sand.  									                      Foto: Lars Skov
Færgen kan få problemer med at sejle til Rørvig, hvor der ingen penge er til at holde indsejlingen for sand. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rørvig-færgen trues af regnefejl

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rørvig-færgen trues af regnefejl
Halsnæs - 20. marts 2019 kl. 05:31
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Hundested Havn er de ikke i tvivl. Der skal graves sand væk fra havbunden mindst en gang om året for at holde indsejlingen passabel for Hundested-Rørvig Færgeoverfart, og det har man været igang med for nylig.

Men ikke i Rørvig Havn, for her betyder en kommunal regnefejl, at der er anlægsstop, og i yderste konsekvens kan det betyde, at havneindsejlingen sander til, at kommunen ikke har penge til at grave den fri, og at færgen ikke kan lægge til i Rørvig, og at Odsherred Kommune mister driftsindtægter på 500.000 kroner.

Direktør for Hundested-Rørvig Færgeoverfart, Bo Andersen, er målløs over risikoen, som han intet har hørt om, og han slår fast, at hvis færgen må indstille sin drift på grund af, at Odsherred Kommune ikke kan overholde havnekontrakten med færgeselskabet og holde havnen sejlbar, så vil driftstabet blive langt større end de 500.000 kroner, som der står i en orientering til politikerne i miljø- og klimaudvalget i Odsherred Kommune.

Afdelingsleder i Odsherred Kommune Michael Bay er midlertidig havnefoged, og han slår fast, at han har en forpligtelse til at orientere om de yderste konsekvenser af anlægsstoppet, men også, at han vil kæmpe for at finde de omkring 200.000 kroner, det vil koste at få gravet havneindløbet fri for sand.

- Der er et behov for løbende at uddybe havneindløbet, og på den måde betyder anlægsstoppet i sin yderste konsekvens, at færgedriften ikke kan fortsætte til Rørvig. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre færgedriften. Det er dog min pligt at gøre opmærksom på, at anlægsstoppet kan påvirke færgedriften, men skulle vi få behov for at uddybe havneindsejlingen i år, må vi se dybt i vores driftsbudgetter for at se, om vi kan finde de 150.000-200.000 kroner, det vil koste, og ellers må vi spørge byrådet, for vi er kontraktligt forpligtet til at sørge for havneindløbet, siger Michael Bay.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede