20. januar 2021
Udvalget for Miljø og Plan har vendt tomlen ned til et omfattende boligprojekt på Magasingrunden.Illustration: Lars Gitz Architects
Udvalget for Miljø og Plan har vendt tomlen ned til et omfattende boligprojekt på Magasingrunden.Illustration: Lars Gitz Architects
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rødt lys til Magasin-projekt: Udvalg siger nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rødt lys til Magasin-projekt: Udvalg siger nej
Opdateret 13. januar 2021 kl. 12:31
Halsnæs - 13. januar 2021 kl. 12:20
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Magasingrunden skal ikke laves til en ny bydel med 839 bygninger, som advokat Gregers Rolighed Lauridsen, der ejer området, eller ønsker. Udvalget for Miljø og Plan vendte onsdag tomlen ned til det omfattende boligprojekt ved Storebjerg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Advokat bag kæmpe boligprojekt i tidligere plantage: - Det vil ændre byen

- Det er et spændende projekt, men der er ikke opakning til at nedlægge skoven og lave boliger. Det er et unikt og særligt område, fordi naturen længe har fået lov at stå urørt. Det ønsker vi at fastholde, siger Anja Rosengreen(SF), udvalgsformand for miljø og plan, til Frederiksborg Amts Avis.

Det bakker Venstre op om.
- Venstre mener det er et meget naturskønt område, som ikke skal plastres til med boliger på den måde, siger Steen Hasselriis(V).

Det var Gregers Rolighed Lauridsens forslag, at boligerne skulle slange sig gennem den tidligere plantage.Projektet strækker sig over et område på størrelse med 20 fodboldbaner og størstedelen af ligger i landzone, hvor lokalplanen ikke giver mulighed for at opføre boliger. Det ønskede udvalget ikke at ændre på.

- Der var ikke opbakning fra udvalget til at gå videre med den del af projektet, der ligger i landzone. Det bliver der ikke rørt ved, siger Anja Rosengreen.

En mindre del af projektet ligger i byzone, hvor der i dag er opført to sommerhuse. Her var udvalget villige til at kigge på en lille lokalplansændring.

- Der var enighed om at kigge på den eksisterende lokalplan og justere den lidt, så det, som er byzone i dag, kan blive til parcelhuse på 1000 kvadratmeter grund. Det vil stadig bevare området naturpræg, siger Steen Hasselriis.

Magasin-projektet rummede både ungdoms-, single-, familie- og ældreboliger, og selvom der har været mangel på boliger i Hundested, så faldt udvalget ikke for fristelsen.

- Der er stadig ledig byzonejord i Hundested. Det foretrækker vi, at man bruger i stedet, siger Anja Rosengreen.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?