21. november 2017
Ombygningen af Frederiksværk Hallen bliver nu foreslået udskudt til start den 18. april. Foto: Niels J. Larsen
Ombygningen af Frederiksværk Hallen bliver nu foreslået udskudt til start den 18. april. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Renovering af hal udskydes til april

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Renovering af hal udskydes til april
Halsnæs - 12. januar 2017 kl. 11:40
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den omfattende renovering af Frederiksværk Hallen bliver udskudt til efter den igangværende sæson, som det har været ønsket af de foreninger, der benytter hallen. Det indstiller direktionen i Halsnæs Kommune i hvert fald til Udvalget for Sundhed og Kultur, der har sagen på sit møde på torsdag.

Den gode nyhed for idrætsforeningerne i Frederiksværk Hallen kommer samtidig med den dårlige nyhed for de foreninger, der benytter Enghaveskolens hal. Denne hal er ramt af skimmelsvamp og vil være lukket på ubestemt tid, således at man skal forsøge at finde tider i andre haller til en række foreninger, der benytter hallen til håndbold, badminton, gymnastik, fodbold og dans.

- Det er en uheldig situation, men vi skal prøve at genhuse fritidsbrugerne andre steder for at sikre aktiviteterne, siger leder af Idrætshallerne i Halsnæs Kommune Henrik Høy Caspersen.

Her kan Frederiksværk Hallen altså også komme på tale som aflastning for Enghavehallen, hvis politikerne beslutter at følge indstillingen om at udskyde renoveringen af hallen til når indesæsonen er afsluttet. Forslaget lyder på at udskyde igangsættelsen af renoveringen til den 18. april med forventet slutdato 15. august.

Oprindeligt skulle arbejdet med Frederiksværk Hallen være sat igang i november, men forskellige forhold gjorde at det blev udskudt til at skulle ske fra slutningen af denne måned. Det har flere af brugerforeningerne beklaget, bl.a. i indlæg i Frederiksborg Amts Avis, hvor man har anført at det ville være sund fornuft at vente med at lukke hallen til en periode, hvor den alligevel ikke blev benyttet ret meget.

Det ser ud til at se nu efter at dialogen med de mulige entreprenører har vist, at der er behov for ændring af tidsplanen.

Ingen tør endnu komme med et bud på, hvor længe hallen på Enghaveskolen skal være lukket.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk