29. marts 2020
Tidligere lærer ERik Lundsgaard blæste Johnny Simonsen (i midten) et stykke. Et af flere indslag ved afskedsreceptionen. Foto: Kasper Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Tidligere lærer ERik Lundsgaard blæste Johnny Simonsen (i midten) et stykke. Et af flere indslag ved afskedsreceptionen. Foto: Kasper Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor fik afskedssalut og ny titel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor fik afskedssalut og ny titel
Halsnæs - 17. december 2019 kl. 15:27
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg dimitterer dig hermed som ph.d. - Pensionist Hele Dagen!, sagde Helle Lunderød, bestyrelsesformand for Frederiksværk Gymnasium & HF, da det officielle punktum for Johnny Simonsens tid som rektor blev sat med en afskedsreception i gymnasiets aula.

Helle Lunderød var med til at ansætte Johnny Simonsen som rektor for ni år siden og roste ham for at blandt andet at have givet gymnasiet mere udsyn. Dels ved at lave internationalt samarbejde med skoler i flere lande og ved at udvikle det allerede eksisterende samarbejde med den kinesiske skole TCC, Tianjin Commerce College. Tidligere på året underskrev Johnny Simonsen en ny aftale, da en kinesisk delegation besøgte gymnasiet.

Helle Lunderød var også en af få, som tidligt vidste besked om, at Johnny Simonsens pensionsplaner.

- Ved translokationen i sommer tænkte jeg, at der ikke var mange i hallen som vidste, at det skulle blive din sidste. Du holdt en flot og stærk tale, og du har givet viden og råd med i mange tusind elevers livsrygsæk. For dig handler det ikke bare om ligninger og franske verber. Det handler om hele livet og det hele menneske, sagde Helle Lunderød og gentog nogle af de ord, som Johnny Simonsen selv har givet de dimitterede studerende med på vejen.

- Nu er du flyvefærdig. Tag ud og præg verden. Vi passer på din skole.

Hele livet ét sted

Det lokale gymnasium blev indviet i 1980. Knap et år senere i 1981 blev Johnny Simonsen færdig som cand.mag. og kom i pædagogikum på Niels Steensen Gymnasium. Han sendte et utal af ansøgninger, én af dem landede på daværende rektor Henning Nielsens bord.

Resten er historie.

Siden har institutionen og Johnny Simonsen gået hånd i hånd. Som lærer, tillidsmand, vicerektor, ledende inspektor og slutteligt rektor har han brugt hele sit arbejdsliv samme sted.

- Han har været på gymnasiet hele livet. 39 år. Og han har altid elsket det. Han har varetaget alle roller på et eller andet tidspunkt. Det skulle ikke undre mig, at han også har hjulpet pedellen med at rydde sne, hvis der var brug for det, siger Linda Juul, Johnny Simonsens ægtefælle.

De seneste måneder har Anne Hemmingsen været konstitueret rektor, mens Johnny Simonsen har fungeret som konsulent. De frie timer skal han i følge konen lærer at bruge på ingenting.

- Jeg har ingen lang liste over ting, som han skal lave. Det har han selv. Men han skal lære ikke at lave noget. Og så skal han tage sig af mig, siger Linda Juul.

Tid til ro

Både kolleger medarbejdere, venner, børnebørn og børn var mødt frem for at hylde Johnny Simonsen. Det blev gjort med et potpourri af taler, affyring af et kanonslag, fællessang fra lærerne, julesange fra musikholdet fra 3.y og med et indslag fra den tidligere lærer Erik Lundsgaard, som på sin euphonium med egne ord »blæste rektor et stykke«.

Blandt eftermiddagens talere var Anne Hemmingsen. Hun havde i 1980'erne Johnny Simonsen som lærer på gymnasiet og blev selv ansat som lærer samme sted i 1994. Siden blev hun vicerektor og konstitueret rektor, indtil den nye rektor Peter Brink Thomsen tiltræder 1. januar,

- Vi har forsøgt at få dig til at udskyde dagen så længe som muligt. Det bliver svært at undvære dig, sagde Anne Hemmingsen og karakteriserede Johnny Simonsen som en rektor, der altid har haft døren åben, har lyttet til både elever og lærere og som - næsten - altid siger ja.

Det havde han også gjort, da han i 1990'erne begav sig tværs over Amerika på ski og »næsten på Nordpolen« plantede et flag, som billedkunsteleverne havde produceret.

- Stort set siden, har det været et stort ønske fra Johnny, at skolen har sit eget flag. Det har vi nu, og det vil fremover blive omtalt »Johnnys flag«, sagde Anne Hemmingsen.

Hun adresserede samtidig den afgående rektors store kærlighed til roning og slog fast, at han nu får mere tid til ro - både i form af stilhed og roning.

- Om det så bliver i en otter på Bagsværd Sø eller med en kop kaffe i en to'er på fjorden, må tiden vise, sagde hun.