20. september 2021
Politiet blev tilkaldt til Hundested station fredag aften, da lokoføreren ikke ville have de unge gymnasie-elever med i toget til Frederiksværk. Foto: Presse-fotos.dk.
Politiet blev tilkaldt til Hundested station fredag aften, da lokoføreren ikke ville have de unge gymnasie-elever med i toget til Frederiksværk. Foto: Presse-fotos.dk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rektor beklager: Lokale gymnasieelever skabte uro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rektor beklager: Lokale gymnasieelever skabte uro
Opdateret 14. september 2021 kl. 06:34
Halsnæs - 13. september 2021 kl. 15:02
Af Niels Jørgen Larsen

Det var en stor gruppe lokale gymnasieelever på vej til fest på Frederiksværk Gymnasium & HF, der fredag aften på Hundested station var årsag til, at politiet blev tilkaldt og de unge ikke fik lov at tage med toget mod Frederiksværk.

Det bekræfter skolens rektor Peter Brink overfor sn.dk:

- Jamen, det er ingen hemmelighed, at det var hundredevis af elever, der skulle fra førfest til introfest hos os.Hvad de gør uden for skoletid, kan vi kun beklage, men ikke tage ansvar for. Det skal bemærkes, at skolen/jeg utallige gange, og senest fredag eftermiddag, opfordrede eleverne til at holde igen med førfester og opføre sig ordentlig i tog og busser på vej til skolen, siger Peter Brink.

Han havde over en uge tidligere informeret Lokaltog om, at der nok ville være flere unge med toget mellem kl. 19 og 20 fredag aften, da det forlød at de skulle til førfest i Hundested. Men de unges opførsel fik togføreren til at tilkalde politiet.

- Anmeldelsen kom klokken 19.15 fra Lokaltog, som fortalte, at der var mange unge til stede og, at de skabte uro og uorden både på stationen og i toget. Lokoføreren ville derfor ikke have de unge med i toget, og de blev alle sat af på stationen. Flere af de unge blev hentet af deres forældre og roen var genoprettet klokken 20.17. Der er ingen, som er blevet sigtet for noget. oplyser Henriette Døssing, kommunikationsrådgiver ved Nordsjællands Politi.

Rektor Peter Brink fastslår at det er svært for gymnasiet at tage ansvar for de unges handlinger udenfor skoletid.

- Men jeg vil samtidig heller ikke afvise, at deres opførsel kan få konsekvenser for måden vi organiserer vores introfest på fremover.

Det giver sig selv, at jeg tager stærk afstand fra hærværk, støjende adfærd til gene for andre passagerer og lignende, som måtte have forekommet, siger Peter Brink.

Han tilføjer dog, at der er mange divergerende opfattelser af, hvad der egentlig skete på Hundested station og i toget. Og at man efterfølgende havde en meget rolig fest på gymnasiet, hvor de deltagende elever fik ros af vagtselskabet.

Synes du, at kommunen er der for dig?