11. april 2021
Redningsstationen fik en ny hurtig båd sidste år. Foto: Dansk Sørednings Selskab/DSRS Lynæs
Redningsstationen fik en ny hurtig båd sidste år. Foto: Dansk Sørednings Selskab/DSRS Lynæs
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redningsfolk klar til ny sæson på bølgerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redningsfolk klar til ny sæson på bølgerne
Halsnæs - 04. april 2021 kl. 10:35

De frivillige i DSRS Lynæs har startet ny sæson og er klar til at undsætte sejlere på fjordene og langs Nordkysten, endda med en ny redningsbåd, som sidste år blev doneret af Den A.P. Møllerske Støttefond.

"Vi ser frem til den nye sæson og håber på den fortsatte støtte lokalt og i de kommuner ved fjordene, vi også betjener. Vi forudser, at vi vil få en travl periode nu. Sidste år fik vi i alt 176 udkald," fortæller stationsleder Bo Vinthen-Johansen efter en ret rolig vintersæson, hvor planlagte aktiviteter med bl.a. aktiviteter om søsikkerhed hos sejlklubber blev aflyst på grund af corona.

"Vi har – på grund af nedlukningen og restriktionerne i den forbindelse - skullet afholde alle møder virtuelt, og det er gået, men den sociale side af dette frivillige og ulønnede arbejde, den er væk, forsvundet bag et mundbind og i en tåge af håndsprit. Vi har ikke kunnet tage ud til sejlklubber, interessegrupper m.v. og fortælle om den præventive søsikkerhed, ligesom personlig reklame for vores organisation ikke har været muligt," fortsætter stationslederen.

Af hensyn til smitterisiko er der dannet faste redderhold på hver tre personer, samtidig med at coronasituationen har skærpet krav til redningsudstyr, som nu er anskaffet med støtte fra lokale sponsorer: "Vi har brugt støtten til at ”coronasikre” os med individuelle dragter, og det var en støtte, der gav bonus. Vi har nu en dragt til hver mand – næsten da. DSRS Lynæs har undgået smitte internt."

Redningsfolkene styrer nu ud på fjordene med nyt grej for at undsætte sejlere, der har fået motorstop, er gået på grund, og samtidig er redningsfolkene klar til aktion i forbindelse med f.eks. eftersøgninger.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?