29. november 2020
Michael Thomsen (V) følger sagen i Ølsted tæt og har sendt flere spørgsmål til kommunens administration.
Michael Thomsen (V) følger sagen i Ølsted tæt og har sendt flere spørgsmål til kommunens administration.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiker: Det her skal i orden nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiker: Det her skal i orden nu
Halsnæs - 22. oktober 2020 kl. 04:51
Af Niels Jørgen Larsen og Kasper Daugbjerg Dønbo

- Vi kan ikke som kommune leve med så grove tilsidesættelser over så lang en periode. Det skal bringes i orden nu, det er ikke noget, der skal trækkes i langdrag.

Sådan siger gruppeformand for Venstre i Halsnæs byråd Michael Thomsen om sagen om byggestilladset på Ølsted Skole, som Frederiksborg Amts Avis bragte frem fredag i sidste uge. Han og de øvrige byrådsmedlemmer kendte intet til sagen før de dagen inden blev orienteret om, at avisomtalen var på vej.

- Jeg synes, det er særdeles alvorligt, og jeg er meget overrasket over det. Som jeg forstår er der givet 10 påbud og et forbud. Det finder jeg slet ikke i orden på en kommunal bygning, siger Michael Thomsen.

Han rettede efter at have læst avisen fredag henvendelse til administrationen i Halsnæs Kommune og venter stadig på svar på nogle af de spørgsmål, han har stillet om sagen.

- Det er vores ansvar som kommune at have styr på sikkerheden, og det er totalentreprenørens ansvar at leve op til det. Og det er ikke gjort over længere periode. Det er ikke på nogen måde acceptabelt, siger Michael Thomsen om de to måneder sagen har varet nu, siden der første gang blev slået alarm om faren ved stilladset på skolebygningen.

Michael Thomsen spurgte blandt andet administrationen, hvad der ville ske, når børnene mandag i denne uge kom tilbage på skolen efter efterårsferien.

- Jeg kan se skolelederen er ude at sige, at der ikke at nogen risiko og neddrosler faren. Det er meget fint, at skolelederen og skolen tager det seriøst, men det er vel svært for skolelederen at udtale sig om stilladssikkerhed, som ikke er indenfor fagområdet, siger Michael Thomsen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?