5. april 2020
Naturstyrelsen Nordsjælland og Nordsjællands Politi har lukket Havtyren og to andre naturlegepladser, da alt for mange mennesker samlede sig på dem. Det gav en stor smittefare. Billedet her er dog fra arkivet.

Foto: Allan Nørregaard
Naturstyrelsen Nordsjælland og Nordsjællands Politi har lukket Havtyren og to andre naturlegepladser, da alt for mange mennesker samlede sig på dem. Det gav en stor smittefare. Billedet her er dog fra arkivet. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet lukker naturlegeplads: For stor smittefare

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet lukker naturlegeplads: For stor smittefare
Halsnæs - 21. marts 2020 kl. 15:19
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I takt med, at forårsdagene er blevet varmere og mere solrige, er mange børnefamilier søgt mod skov og naturlegepladser, blandt andet Havtyren i Liseleje. Men det skal nu være slut.

Naturstyrelsen Nordsjælland og Nordsjællands Politi har lukket tre naturlejepladser i Nordsjælland, blandt andet Havtyren. Det fremgår af en video på Facebook.

arrow Læs også: Corona: Politiet lukker skovlegeplads

- Legepladsen Eghjorten, og legepladser i Tisvildeleje og Liseleje er lukket på Naturstyrelsen Nordsjællands arealer. Desværre. Men naturen er stor. Vi har cirka 22.000 hektar. Det er sindssygt meget plads her i Nordsjælland med skov, så masser af plads at boltre sig på i naturen. Men man skal selvfølgelig huske at overholde myndighedernes anbefaling om smittespredning, siger Martin Wiberg, skovløber og naturvejleder i Naturstyrelsen Nordsjælland, i videoen.

Nordsjællands Politi bekræfter lukningen af legepladserne og gør det klart, at det har været nødvendigt, fordi alt for mange har samlet sig i områderne. Det er imod regeringens retningslinjer, der skal mindske spredningen af coronavirusset COVID-19.

- Børnene rører ved alting, og smittefaren er stor. Derfor er der sat skilt op om, at skovlegepladsen er lukket. Hensynet til at stoppe smittespredning vejer tungest, siger Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi og gør det klart, at der var alt for mange samlet på legepladserne.

I videoen fortæller Martin Wiberg, at Naturstyrelsen endnu ikke ved, hvornår legepladserne vil åbne igen.