Selv om temperaturen er steget fra frost- til varmegrader kan der stadig ligge is på søer og vandhuller, hvor det ser ud til at man kan gå på isen.
Men det er ulovligt, advarer Nordsjællands Politi, som de seneste dage har sendt patruljer ud flere steder i politikredsen.
"Patruljer var i den forbindelse flere gange i dialog med borgerne om reglerne for, hvornår færden på isen er tilladt, og flere forældre blev telefonisk underrettet om, at deres børn havde bevæget sig ud på isen, selvom det ikke er forsvarligt i disse dage," oplyser Nordsjællands Politi og minder om, at det er ulovligt at færdes på isen, med mindre kommunerne har kontrolleret isens tykkelse og har opsat særlig skiltning om muligheden for færdsel på isen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her