14. december 2018
Kritikken af forholdene på plejecenter Løvdalen fremført i bl.a. Frederiksborg Amrs Avis førte sidste år til en ekstern analyse og ændring i ledelsen på plejecentret, men de pårørende i afdelingsbestyrelsen er fortsat ikke tilfredse  med samarbejdet.                                                                                                                                Foto: Niels J. Larsen
Kritikken af forholdene på plejecenter Løvdalen fremført i bl.a. Frederiksborg Amrs Avis førte sidste år til en ekstern analyse og ændring i ledelsen på plejecentret, men de pårørende i afdelingsbestyrelsen er fortsat ikke tilfredse med samarbejdet. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejehjemsbestyrelse retter appel til borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejehjemsbestyrelse retter appel til borgmester
Halsnæs - 11. oktober 2018 kl. 04:05
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Afdelingsbestyrelsen på Arresø Plejecenter Løvdalen har efter et beboermøde på plejecentret, hvor man underkendte det opstillede budget for 2019, rettet en ny henvendelse direkte til borgmester Steffen Jensen (S) i forsøg på at få rettet op på den måde man behandles af kommunens administration og af boligselskabet KAB, der har overtaget driften af plejecentret fra Lejerbo.

Midt i august kunne Frederiksborg Amts Avis berette om afdelingsbestyrelsens frustrationer over det manglende samarbejde. Dengang erkendte direktør i Halsnæs Kommune Lisbeth Rindom, at dialogen burde have været bedre på flere konkrete områder. Men på trods af at politikerne taler meget om beboerdemokrati på plejecentrene, er der efter afdelingsbestyrelsens mening endnu ikke gjort noget for at løse op på problemerne.

- Vi savner en kontaktperson i den kommunale administration der virkelig vil dette samarbejde, det er et must for at dette beboerdemokrati kan eksistere, skriver Flemming Hansen på vegne af afdelingsbestyrelsen i en appel til borgmesteren, der har svaret med et løfte om at se på sagen.

Videre vil Steffen Jensen nu tage kontakt til KAB.

- Det er naturligvis beklageligt, at samarbejdet med afdelingsbestyrelsen stadig ikke fungerer optimalt. Når jeg ser på sagen udefra, så lader det til at handle om misforståelser, som skyldes, at samarbejdet har haft en svær start. Derfor vil jeg nu tage initiativ til at indkalde til møde mellem KAB og afdelingsbestyrelsen, så vi kan få redt trådene ud og sikre, at der fremadrettet bliver et bedre samarbejde. Ikke mindst fordi vi ved, at en god dialog mellem boligorganisation og afdelingsbestyrelse er en vigtig forudsætning for, at det er et godt sted at bo, siger Steffen Jensen til Frederiksborg Amts Avis.

Også KAB beklager og melder klar til dialog med afdelingsbestyrelsen.

Forud for beboermødet den 25. september på Løvdalen havde de fire i afdelingsbestyrelsen besluttet at gå af, fordi man fandt det nytteløst at fortsætte, men da man på beboermødet ikke kunne godkende det budget, som blev fremlagt af KAB, valgte de tre i bestyrelsen og en suppleant at blive, da man »ikke ville løbe af pladsen«, hvis budgettet skulle tages op igen.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk