27. september 2021
Efterskolen NNY danner 1.-3 august ramme om en summer camp for piger i alderen 13-16 år. Arkivfoto.
gallery icon

Se billedserie

Efterskolen NNY danner 1.-3 august ramme om en summer camp for piger i alderen 13-16 år. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pigerne indtager efterskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pigerne indtager efterskolen

Summer camp skal få piger til at interessere sig for entreprenørskab og teknologi

Halsnæs - 24. juli 2021 kl. 06:23

Den 1. - 3. august slår efterskolen New Nordic Youth (NNY) i Torup dørene op til summer camp for piger i alderen 13-16 år.

Her kan pigerne snuse til efterskolelivet, møde nye veninder og ikke mindst stifte bekendtskab med teknologi, entreprenørskab, kreativitet og design i.

Det er andet år i træk at NNY, i samarbejde med foreningen High5Girls (H5G), på denne måde prøver at få flere piger til at åbne øjnene for entreprenørskab og teknisk uddannelse

"Det handler i bund og grund om, at der er et stort behov for at få mere diversitet på de teknologiske og naturvidenskabelige uddannelser og i branchen!" forklarer Marianne Andersen, stifter af High5Girls.

NNY's efterskoleprofil giver de unge mennesker et relevant og kompetent læringsfællesskab med erhvervslivet som samarbejdspartner.

Kvindelige rollemodeller

NNY har fokus på entreprenørskab og brug af teknologi til at løse opgaver, og H5G tilbyder pigerne at blive del af et unikt fællesskab af piger med interesse for teknologi og grøn omstilling - et fælleskab hvor de kan blive introduceret for kvindelige rollemodeller fra erhvervslivet, som ellers er mandsdomineret.

Det er almindelig kendt, at diversitet er godt for fællesskabet, læringsrummet og udvikling. Pigernes selvforståelse skal ændres, så de føler sig velkomne og på hjemmebane, når det gælder brug og udvikling af entreprenørskab og teknologi:

"Piger og kvinder er underrepræsenteret indenfor entreprenørskab og teknologi og formålet med summer-campen er at give pigerne mulighed for at se sig selv arbejde med udvikling af teknologi gennem entreprenørskabsmodellen", siger Marianne Andersen.

Entreprenørskab i fokus

Gennem entreprenørskab vil NNY og H5G få pigerne til at skabe og designe. De skal undre sig: Hvorfor ser tingene ud som de gør? Hvad er interessant at ændre?

Desuden trænes pigerne i at springe ud på dybt vand, samt at stille sig op og tale for en forsamling (pitching).

I løbet af Campen introduceres pigerne til forskellige teknologier for eksempel app-udvikling, virtual reality, robotter, fortæller Dennis Perschke, der sammen med Jane Holstein er initiativtager til NNY:

"At vise fremtidens kompetencer for unge er drivmidlet for NNY. At se pigerne på Camps med NNY og H5G nå et mål og få en aha-oplevelse, er en oplevelse, der giver tro på fremtiden."

"Der er så mange muligheder for unge, men vi har et ansvar som voksne for at vise dem, hvilke muligheder der findes, og hvordan de kan nås. Det kan gøres på mange måder. Hos os gør vi det med kreativitet og sjov. Der skal smil og grin på opgaverne. Og så skal vi selvfølgelig også hygge som i efterskolelivet", fortæller han.

Skal starte en café

Hovedopgaven på campen bliver at starte egen café. Pigerne skal igennem forskellige moduler, blandt andet idégenerering, research samt produktudvikling. Opgaven afsluttes med præsentation af caféerne for et publikum.

Der vil også være besøg af unge iværksættere, der kommer og fortæller deres historie om at skabe en ny ide.

Desuden får pigerne en unik mulighed for at teste det professionelt værktøj, Adobe (Photoshop, Illustrator, InDesign m.fl.), som deltagerne får en ét-årig licens til.

Stemmer du til kommunalvalget i år?