2. December: Museumsinspektør Marie Bach om anden låge årets kalender om stålvalseværket:
Vinteren 1940 til 1941 blev den hårdeste i mands minde, og Danmark var blevet besat af tyskerne. Det ramte opførelsen af Stålvalseværket. Arbejdet lå stille i en periode på tre måneder fra januar til marts.
Først da isen brød op, og kulden forsvandt, kunne piloteringen genoptages. Firmaet Kampsax stod for byggeriet, der snart løb ind i nye udfordringer, nemlig vanskeligheder med at skaffe de materialer, der skulle bruges. Ikke desto mindre stod de karakteristiske buer til valsehallerne færdigstøbte, så der kunne holdes rejsegilde den 15. november 1941.
Ved den lejlighed blev der drukket 2.000 pilsnere. Til sammenligning boede der i alt 2.900 sjæle i Frederiksværk - gamle, unge og børn. Alle værkets haller kom under tag inden årsskiftet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her