21. januar 2020
Nørregade 15
gallery icon

Se billedserie

Nørregade 15
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Palæets julekalender - 15. december

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Palæets julekalender - 15. december
Halsnæs - 15. december 2019 kl. 05:27
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

15. december: Nørregade 15
Museumsinspektør Marie Bach fortæller om dagens kalenderbillede:

Vestsiden af Nørregade, hele vejen fra Valsetorvet over Nørregade 15 til Nordtorvet, henlå som ubebyggede grunde indtil slutningen af 1800-årene. De tilhørte én og samme ejer, nemlig en købmand ved navn Jochum Johan Peter Rohleder, der erhvervede den attraktive stribe langs med Krudtværkskanalen i foråret 1869. Alle byggegrundene blev købt af købmand og valseværksejer Theodor Brendstrup i en samlet handel den 28. februar 1877. Baghuset opførtes som det første på adressen og blev indrettet til farveri, men siden da har bygningshistorien været ganske omskiftelig. Det nuværende forhus, som ses på billedet, er af nyere dato, bygget i 1961, mens isenkræmmer Raaschou-Nielsen ejede ejendommen. Isenkræmmeren blev efterfulgt af skotøjshandler Hauge, som var i stand til at forsyne byens borgere med alt fra børnesko og træsko til flotte festsko - helt i overensstemmelse med firmaets reklameslogan: "Hauge Sko går overalt".