En tur på Strandvejen i Frederiksværk sluttede brat for en udenlandsk bilist mandag aften.
Den 40-årige mandlige bilist kørte klokken mandag 19.07 ad Strandvejen i sydlig retning, og da han skulle passere vejchikaner syd for krydset ved Bjørnedalsvej, ramte bilen kanten af chikanen
Herefter mistede han herredømmet over sin bil og påkørte en 39-årig mandlig bilist fra Frederiksværk, som netop kom kørende i modsatte retning ved vejchikanerne, oplyser Nordsjællands Politi.
Der skete ved uheldet ikke umiddelbart større personskade, men den 39-årige bilist blev efterfølgende kørt med ambulance til tjek på hospitalet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her