25. januar 2021
Magleblik Skole samarbejder med kommunens famiilieafdeling efter en kedelig voldssag.           Foto: Niels J. Larsen
Magleblik Skole samarbejder med kommunens famiilieafdeling efter en kedelig voldssag. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overfald på to skoler politi-anmeldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overfald på to skoler politi-anmeldt
Opdateret 04. december 2020 kl. 06:21
Halsnæs - 04. december 2020 kl. 04:26
Af Af Niels Jørgen Larsen

For godt en måned siden kunne Frederiksborg Amts Avis fortælle, at en 13-årig dreng fra 7. klasse på Hundested Skole i skoletiden var blevet overfaldet, sparket og slået, af to drenge fra 6. klasse. Få dage efter avisomtalen opstod en lignende voldssag på Magleblik Skole i Frederiksværk, hvor en dreng fra udskolingen blev hentet i ambulance efter at uenighed om en leg i frikvarteret havde ført til voldsomheder efterfølgende i klasseværelset.

Nordsjællands Politi bekræfter overfor Frederiksborg Amts Avis, at man har modtaget anmeldelser om begge sager.

- Vi ønsker ikke at kommentere de konkrete sager nærmere, men kan generelt oplyse, at behandlingen af sådanne sager beror på en konkret vurdering af sagens omstændigheder, siger Ingrid Wøggsborg, leder af Forebyggelsessekretariatet i Nordsjællands Politi.

Frederiksborg Amts Avis har spurgt hvor ofte, man får den slags anmeldelser om voldsepisoder på folkeskoler i Nordsjælland, men det har politiet ikke mulighed for at svare på, da man siger at man ikke kan trække de nødvendige data ud.

- I sager om skolegårdsvold, hvor gerningsmanden er under 15 år og der ikke er tale om alvorlig vold med betydelig personskade, vil sagen typisk blive behandlet i SSP-regi, og herunder afholdes der bekymringssamtale med den mistænkte. Såfremt der er tale om mere alvorlig vold med betydelig skade vil sagen typisk blive henvist til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet, siger Ingrid Wøggsborg.

Efter episoden på Hundested Skole gav både skoleleder Malene Nyenstad og elevrådsformand Anton Lykke Jensen udtryk for, at der var taget hånd om sagen på forskellig vis.

På Magleblik Skole blev en dreng - efter hvad Frederiksborg Amts Avis erfarer - efter episoden kørt på hospitalet til observation for hjernerystelse, og en politipatrulje mødte op på skolen sammen med ambulancen.

Skoleleder Wenche Pernille Fogsgaard vil og må ikke sige noget om den konkrete episode, men fortæller om skolens indsats efter den voldsomme hændelse:

- Vi har fået et samarbejde op at stå med familieafdelingen i Halsnæs Kommune med en række tiltag, og yderligere har vi igangsat et samarbejde med vores skolebestyrelse, hvor vi med udgangspunkt i anti-mobbe-strategien og vores nye fag Livsduelighed kigger på mulighederne for forebyggende arbejde.

Wenche Pernille Fogsgaard har ikke tidligere oplevet så alvorlige episoder i hendes tid som leder på Magleblik Skole, men har set tilsvarende på de skoler, hun har arbejdet på tidligere.

Både i voldsepisoden på Hundested Skole og på Magleblik Skole oplevede man, at elever filmede med mobiltelefoner, hvilket tilsyneladende var med til at eskalere situationen.

Formand for Udvalget for Skole, Uddannelse og Dagtilbud Helge Friis (S) er orienteret om de to voldssager på skolerne.

- Enhver form for vold er uacceptabelt, og jeg er tilfreds med at skolerne både arbejder med forebyggende indsats og stor indsats i de tilfælde, hvor nogen udsættes for vold. Der er taget fat med det samme med involvering af forældrene. Det er ulykkelige sager, at de er blevet politianmeldt, må man respektere, siger Helge Friis.

Han noterer også at der på alle skoler arbejdes med forebyggende indsatser på forskellig vis.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?