18. december 2017
Venstre og Thomas Møller Nielsen(V) har ført en massiv valgkamp i Halsnæs - Morten Lorenzen og Radikale Venstre har kæmpet med færre midler. 

Foto: Niels J. Larsen
Venstre og Thomas Møller Nielsen(V) har ført en massiv valgkamp i Halsnæs - Morten Lorenzen og Radikale Venstre har kæmpet med færre midler. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overblik: Det har partierne brugt på valgkampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Det har partierne brugt på valgkampen
Opdateret 18. november 2017 kl. 16:45
Halsnæs - 18. november 2017 kl. 16:29
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frederiksborg Amts Avis har været i kontakt med alle 12 partier, der stiller op i Halsnæs for at få et overblik over de valgbudgetter, som er i spil. Som det eneste parti har Venstre ikke ønsket at oplyse partiets valgbudget.

arrow Læs også: Venstre har vist størst valgmuskler

Så meget bruger partierne:
n Venstre: ???.??? kr. - pengene kommer fra partiskat (?%) og medlemskontingenter. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Vi mener det seriøst i år, og vi har et lidt andet budget end for fire år siden. Det giver noget synlighed, og vi er ikke færdige endnu, siger Michael Thomsen(V).

Socialdemokratiet: Ca. 240.000 kr. Pengene kommer fra partiskat (3%), medlemskontingent og støtte fra fagforeninger. Kandidaterne bruger maksimalt 3.000kr på egne tiltag.

- Vi stiller i år med en ny borgmesterkandidat, og et af de vigtigste formål har været at synliggøre mig, så alle lærer mig at kende - både for den politik vi fører, men også personen og mennesket bag politikken, siger Steffen Jensen(S).

Enhedslisten: 65.000 kroner. Størstedelen (60.000 kr.) kommer fra partiskat (33 %), mens de sidste 5.000 kr. er støtte fra fagforening.

- Hvis Venstres kandidater selv har betalt alle de annoncer, så vil jeg sku' gerne være skomager i Frederiksværk!, siger Lisbet Møller(EL)

Dansk Folkeparti: 40.000 kr. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Vi har brugt cirka 40.000 kroner på fælles tiltag. Hvad folk derudover har brugt er op til dem selv. Personligt har jeg blandt andet haft busreklamer, da jeg også stiller op til regionrådsvalget, siger Ole S. Nielsen(DF).

Nye Borgerlige: Ca. 25.000 kroner fra spidskandidat Bill Malmgrens lomme. Ingen tilskud.

- Vi kan ikke lide, når partierne bliver afhængige af deres støtter. Det giver mistro fra vælgerne. Derfor har jeg valgt at køre en valgkamp fra egne penge og holde min sti helt ren, siger Bill Malmgren(NB).

SF: Ca. 20-25.000. Pengene kommer fra partiskat (10 %) og medlemskontingenter. Ingen kandidater betaler selv noget.

- Det allervigtigste har næsten været læserbreve og debat på Facebook. Her kan man virkelig kommunikere med borgere, og det er meget interessant, hvor mange mennesker der har involveret sig, siger Anja Rosengreen(SF).

Liberal Alliance: Ca. 20.000 kroner, som primært stammer fra medlemskontingenter. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Vi er blevet skudt i skoene, at en masse erhvervsfolk sikkert sponsorerer os. Det er slet ikke tilfældet. Vi fører valgkamp for midler, som kun stammer fra partikassen og kandidaternes egen lomme, siger Søren Rømer(LA).

Konservative: Ca. 20.000 kroner. Pengene er primært fra medlemskontingenter. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Vores budget er ingen hemmelighed. Det er det heller ikke, at vi har fokuseret på at bruge det på digitalannoncering og et omfattende valgprogram, som giver folk mere information end en flyer, siger Kim Jensen.

Radikale Venstre: 15.000 kroner. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Den ene del af vores strategi har været at starte valgkampen tidligt. Vi har forsøgt at erobre en plads i medierne og sætte en dagsorden via debatindlæg i aviserne, og det startede vi med allerede i januar. Det er et forsøg på at være tydelig, mens aviserne har plads, hvorimod det hurtigt drukner de sidste to uger, hvor alle spammer aviserne, siger Morten Lorenzen(R).

Alternativet: 15.000 kroner. Derudover betaler kandidater selv for tiltag.

- Først havde vi snakket om, at vi slet ikke ville have plakater op, da det sviner i naturen. Det er vi jo ikke tilhængere af. Men landssekretariatet kom med den konklusion og det råd, at det var eneste mulighed for at være rigtig synlig, siger Benny Nielsen.

Ølstedlisten: 7.000 kroner. Udover en smule partistøtte har kandidaterne selv betalt for valgkampen.

- Vi er et lille parti, og vores egne midler rækker ikke til meget. Men vi har hængt 30 plakater op i Ølsted og omegn, indrykket to annoncer i lokalavisen og én i Rundt om Ølsted, og så har vi købt tre bannere, siger Vibeke Frausing(Ølstedlisten).

Det Miljø Radikale Parti: Ca. 2.500 kroner fra Timo Jattus egen lomme.

- Jeg synes, det er vigtigere at bruge sin ideologi og meninger i stedet for at plastre byen til med plakater. Jeg kunne godt have købt flere, men jeg synes ikke, at det er i orden at sætte flere hundrede op, som bliver til gene for trafiksikkerhed og kanøfler folk. Det er ikke demokrati, siger Timo Jattu(M).

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk