31. juli 2021
Skitseplan for de otte nye 'skæve boliger', som vil blive opført på adressen Skovfogedlodden 25, Frederiksværk.
gallery icon

Se billedserie

Skitseplan for de otte nye 'skæve boliger', som vil blive opført på adressen Skovfogedlodden 25, Frederiksværk.
Foto: Kim Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Otte 'skæve boliger' på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Otte 'skæve boliger' på vej

Efter fem års forberedelser er boligprojekt nu endelig klar til godkendelse i Halsnæs Byråd

Halsnæs - 24. juni 2021 kl. 08:55
Af Kim Larsen

Allerede i foråret 2016 fremsendte Arresø Boligselskab et oplæg til Halsnæs Kommune om såkaldte 'skæve boliger' på boligselskabets grund lige ved siden af plejecentret Løvdalen.

Skæve boliger er for borgere, som har svært ved at passe ind i et almindeligt bomiljø. Borgere, som typisk er hjemløse, har misbrug eller psykiske lidelser.

God idé! Lød det fra Halsnæs Byråd.

Der mangler nemlig boliger af denne slags i kommunen, og de ventes i nogen grad at kunne afløse placering af borgerne i herberger og bosteder udenfor kommunen.

Kommunen bad derfor Arresø Boligselskab lave et konkret projektforslag for otte skæve boliger.

Bump på vejen

Der har været lidt bump på vejen, så projektforslaget har været næsten fem år undervejs.

For det første viste det sig, at de otte boliger ikke kunne rummes på boligskabets grund. Så måtte noget af nabogrunden, ejet af kommunen, inddrages - hvilket krævede en ændring i lokalplanen.

Siden viste det sig, at den økonomiske ramme på 8 mio. kroner ikke ville række. Men så var Halsnæs Byråd klar med en livline i form af kommunal medfinansiering på 1,5 mio. kroner.

Bolig- og Planstyrelsen har senest givet tilsagn om 4,5 mio. kroner i støtte til projektet, så nu er finansieringen af boligerne faldet endeligt på plads.

Uventet indtægt sendes retur

Et nyt bump er imidlertid dukket op, idet Skat har valgt at hæve vurderingen af boligselskabets grund fra 328.000 kroner til 1.475.000 kroner.

Det betyder, at ejendomsskatten stiger med fra 12.000 til 52.000 kroner årligt, svarende til 5.000 kroner for hver af de otte boliger.

En stor ekstra udgift for beboere, som ikke har råd til nogen stor husleje.

Til gengæld får Halsnæs Kommune en lige så uventet ekstraindtægt på 40.000 kroner i ejendomsskat.

I stedet for bare at lægge pengene i kommunekassen, indstilles det at give et årligt driftstilskud på netop 40.000 kr. til de skæve boliger finansieret af den forøgede ejendomsskatteindtægt.

Projektforslaget for de otte skæve boliger behandles i Halsnæs Byråd torsdag 24. juni.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?