6. august 2021
Ombygningen af kutteren Wicki-Alex skal aflaste mandskabet i det hårde fysiske arbejde ombord. Foto: Mikkel Kehler Villadsen
gallery icon

Se billedserie

Ombygningen af kutteren Wicki-Alex skal aflaste mandskabet i det hårde fysiske arbejde ombord. Foto: Mikkel Kehler Villadsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ombygget kutter giver skånsomt fiskeri en helt ny betydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ombygget kutter giver skånsomt fiskeri en helt ny betydning
Halsnæs - 25. februar 2020 kl. 04:04
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Hverdagen om bord på kutteren H410 Wicki-Alex, der holder til i Hundested Havn, byder på meget hårdt fysisk arbejde. Besætningen, som består af skipper Thomas Jensen og to mand på dæk, har dagligt hænderne på mellem 800-1.000 tejner under tejnefiskeriet af konk og taskekrabber. Hver tejne vejer op mod 13 kilo og bliver løftet op mod tre gange, så det bliver til mange tons tungt arbejde med drej og løft på en arbejdsdag.

Det er et innovationsprojekt med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond i gang med at sætte en stopper for. Projektet går ud på at automatisere og optimere kutten, så skånsomt fiskeri får en ny betydning. Her er det mandskabets rygge og ikke dyre- og havliv, som der er fokus på at skåne.

- Der er mange ensartede løft på en gyngende båd, og det er hårdt for ryg, knæ og skuldre. Jeg kan huske, at vi sagde til os selv, at det må simpelthen kunne indrettes smartere, siger Mikkel Kehler Villadsen, projektleder hos konsulentfirmaet Aquamind.

Billede

I følge skipper Thomas Jensen tåler det nye
design nærmest ikke sammenligning med
tilstanden på kutteren før. Nu kan mand-
skabet arbejde meget længere, uden at 
gå på kompromis med helbredet. 
Foto: Mikkel Kehler Villadsen


Mange tunge løft

Det er Aquamind, som fik idéen til at automatisere en kutter og søgte pengene i samarbejde med Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri(FSK).

Indtil videre er resultaterne opløftende.

- Vi er meget tilfredse med resultaterne. Vi kan se at det simpelthen er en bedre arbejdsplads ombord på Wicki-Alex. Vi har været ude en del gange, da båden fiskede med det gamle system. Kræfterne var simpelthen brugt op midt på dagen, og mandskabet havde rygge, der værkede. Det er ikke lykkedes os, at gøre processen hurtigere, men der kan håndteres flere tejner på en dag, når nu besætningen ikke bliver presset og det har påvirket rentabiliteten siger Mikkel Kehler Villadsen.

Skipper Thomas Jensen deler begejstringen for ombygningen for ombygningen, der betyder, at mandskabet kan arbejde i længere tid uden at gå på kompromis med deres helbred.

Billede

Det er hårdt arbejde, når de 13 kilo tunge
skal løftes rundt, men det nye design på
Wicki-Alex skal aflaste fiskerne fra en del
af det fysiske slid. 
Foto: Mikkel Kehler Villadsen


- Der er overhovedet ingen sammenligning med, hvad vi havde inden. Automatiseringen har gjort, at folk kan arbejde hele dagen uden at blive ødelagt, der er ikke nogen, der bliver slidt op, siger Thomas Jensen.

Ingen robotarme

Konsulentfirmaets første skitse var ambitiøst med robotteknologi, transportbånd og nyt tejnedesign, der låste op af sig selv og dryssede fangsten ned i kasser med is, uden at man skulle røre en finger.

- Efterhånden kom vi lidt ned på jorden igen, efter vi kiggede rundt på båden. En af de største udfordringer er jo plads og dernæst funktionalitet. Udstyret skal helst virke i al slags vejr, også når det bliver oversprøjtet med saltvand og får lidt tæsk. Elektriske robotarme og transportbånd er skrøbelige og decideret farlige, hvis mandskabet falder i hårdt vejr, så det skulle også være sikkert, siger Mikkel Kehler Villadsen.

Ruller hjælper

Det endelig design har skipper Thomas Jensen sammen med Aquamind stået for, mens Smeden Bomholt har hjulpet med at realisere skitserne på tegnebrættet.

Billede

Automatiseringen består blandt andet i ruller
på lønningen for at hjælpe tejnen ind på
skibet, placering af en arm til tejnehaler,
sådan at tejnerne ikke skal løftes af, men
lander på sorterbordet automatisk og en
integreret vaskemaskine, der rengører
fangsten og finsorterer skaller, ben fra agn
og lignende fra                        

  Foto: Mikkel Kehler Villadsen


Automatiseringen består blandt andet i ruller på lønningen for at hjælpe tejnen ind på skibet, placering af en arm til tejnehaler, sådan at tejnerne ikke skal løftes af, men lander på sorterbordet automatisk. Sortérbordet og vaskemaskinen er integreret, sådan at vaskemaskinen udover at rengøre fangsten også finsorterer skaller, ben fra agn og lignende fra. Dermed skal fiskeren ved sortérbordet kun tømme tejnen, kyle den brugte madding over bord og sende den videre.

Hurtigere og sikrere

H410 Wicki-Alex driver tejnefiskeri efter konk og taskekrabber, kombineret med garnfiskeri efter tunger og torsk. Specielt konkfiskeriet er blevet en større del af fiskeriet, de seneste år, selvom prisen for konksnegle er gået op og ned de seneste fem måneder. Thomas Jensen, fungerende skipper på Wicki-Alex, håber at lande cirka 200 tons konksnegle i år. En opgave han regner med vil blive lettere nu.

- I forhold til effektiviteten fisker vi ikke hurtigere end før, men vi får et bedre produkt, og vi kan arbejde længere tid. Før måtte vi stoppe, for folk kunne ikke mere. Nu kan vi nærmest blive ved, siger Thomas Jensen og fortsætter:

Billede

H410 Wicki-Alex driver tejnefiskeri efter konk
og taskekrabber, kombineret med garnfisker
i efter tunger og torsk. Specielt konkfiskeriet
er blevet en større del af fiskeriet, de seneste år.

Foto: Mikkel Kehler Villadsen


- Førhen var det også farligere for mandskabet, for nu er det blevet installeret sådan, at tejnen lander på bordet uden mulighed for at flyve rundt. Der er slet ingen sammenligning med før, siger Thomas Jensen.

Ikke den sidste kutter

Den automatiserede kutter er i følge Aquamind unik på danske længde- og breddegrader.

- Der er, så vidt vi ved, ikke andre i Danmark, men i England har man deciderede tejnefartøjer. Her er styrhuset helt foran, sådan at man har et stort dæk agter, hvor skydning(når man sætter tejnerne ud, red) og håndtering kan foregå lidt nemmere, siger Mikkel Kehler Villadsen.

Står det til Aquamind, er Wicki-Alex dog langt fra den sidste danske båd, som får det automatiserede design ombord. Konsulentfirmaet ønsker at udbrede det til flere både.

- Ja, det er vores plan. Arbejdsmiljøforbedringer i fiskeriet er ikke fulgt med udviklingen på land, og der er stadig masser af fiskerier, der tåler store forbedringer til glæde for mandskab og fiskeriet. Udfordringen er, at du kan ikke installere den nyeste teknologi på fiskebådene, da vind og vejr - specielt saltvand - gør det af med den nyeste teknologi på kort tid, så man er nød til at tænke på funktionalitet også på 10. år efter installationen, siger Mikkel Kehler Villadsen.

Fiskeriet med tejner er et traditionsrigt fiskeri, men der er ikke sket mange forbedringer for arbejdsmiljøet i de seneste mange år. Derfor kan automatiseringer være en faktor, der bringer endnu flere ind i tejnefiskeriet.

- Vi kan se at interessen for tejnefiskerier i Danmark er for opadgående. Priserne på fangsten stiger, kombineret med at det gængse fiskeri efter konsumfisk er blevet mere usikkert på grund af nedskæringer i kvoter og lukning af fiskerier. På trods af det, har det været svært at få fiskere til at lægge om, og en af grundene er, at det er hårdt arbejde at være tejnefisker.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?