25. juni 2021
Sådan så søen ud i sidste uge efter Svend Petersens aktion.  Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Sådan så søen ud i sidste uge efter Svend Petersens aktion. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønsker Melby-kilen fredet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønsker Melby-kilen fredet
Halsnæs - 17. maj 2021 kl. 08:57
Af Niels Jørgen Larsen

Danmarks Naturfredningsforening Halsnæs har i sidste uge sendt en opfordring til Halsnæs Kommune om at rejse en fredningssag af de grønne Melbykiler, hvor ejendomsmatadoren Svend Petersens opkøb af tre ejendomme har ført til den ene sag efter den anden. Det bekræfter den nyvalgte formand for lokalafdelingen Lenni Gottlieb overfor Frederiksborg Amts Avis.

- Ja det er korrekt, at DN Halsnæs onsdag har sendt en opfordring til, at Halsnæs Kommune rejser en fredning. Det har vi gjort på anbefaling fra DN's sekretariat, efter at vi henvendte os vedrørende ødelæggelserne af beskyttet natur på Svend Petersens arealer. Det er formentlig eneste måde, man kan stoppe hans meget aggressive ageren i området på, siger Lenni Gottlieb.

I sidste uge fik Halsnæs Kommune og DN Halsnæs en ny henvendelse fra naboer til kilen om endnu en ødelæggelse af §3 beskyttet natur, ved en sø inde i en bevoksning på Lindegårdens tidligere jord. Lindegården er en af de tre gårde Svend Petersen har købt i kilen for samlet 20 mio. kr.

I en pressemeddelelse skriver DN Halsnæs-formanden:

»Ikke nok med at det naturbeskyttede overdrev og det efter museumsloven beskyttede jorddige er vandaliseret, så er nu også en sø, der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, blevet raseret. Desuden sprøjtes og gødes der oven på et vandindvindingsområde, og de høje hegn forhindrer råvildt og harer i at bevæge sig efter føde. Kun en stålorm og en lille markmus kan passere under hegnet, fasaner og agerhøns må flyve over. De grønne Melbykiler er i Kommuneplan 2013 beskrevet som 'bevaringsværdig natur', og det mener vi i DN Halsnæs, at de skal vedblive at være.«

Om den naturbeskyttede sø på området har to af naboerne til den grønne kile Birgitte Akerø og Susan Holvøe skrevet til Halsnæs Kommune at kanten på søen, hele vejen rundt, er skåret til og alt jorden er lagt i en bunke, samtidig med at alle træer fældet og anden vegetation fjernet og ligger i en stor bunke bag en nyetableret jordvold.

I sidste uge fik Svend Petersen afvist en ansøgning om at få godkendt at han har fjernet et naturbeskyttet dige. Tidligere har han fået pålæg om at retablere et overdrev.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?