24. juli 2021
Dansk Folkeparti og Konservative i Halsnæs - her repræsenteret af henholdsvis Ole S. Nielsen og Peter Nørris Dalsgaard -  indgår nu et valgforbund til kommunalvalget i november.
Dansk Folkeparti og Konservative i Halsnæs - her repræsenteret af henholdsvis Ole S. Nielsen og Peter Nørris Dalsgaard - indgår nu et valgforbund til kommunalvalget i november.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt valgforbund ser dagens lys: O+K

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt valgforbund ser dagens lys: O+K
Opdateret 15. juli 2021 kl. 14:53
Halsnæs - 15. juli 2021 kl. 08:05
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Kampen om de 21 mandater i Halsnæs Kommunes byråd nærmer sig, og for at stille sig bedst muligt til kommunalvalget i November har Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti valgt at indgå et valgforbund.

Det oplyser partierne i en fælles pressemeddelelse torsdag morgen.

Det er flere valgperioder siden, at Det Konservative Folkeparti var at finde i byrådet, og partiet har taget initiativ til valgforbundet. I følge formanden for partiets Halsnæs-afdeling, Peter Nørris Dalsgaard, skal det medvirke til at øge chancen for, at konservative kan vinde et mandat til det nye byråd.

- Til kommunalvalg er det vigtigt at indgå aftaler om valgforbund for på den måde at undgå stemmespild, og det vigtigste for konservative er at være med i et valgforbund, som ikke er domineret af store partier med mange pladser i byrådet. Det vil gøre det svære at vinde et mandat set fra vores stol. Derfor tog vi initiativ til at prøve at samle et alternativ på den borgerlige side, også må vi jo se, om der er andre partier udenfor byrådet, som er interesseret i at være med, siger Peter Nørris Dalsgaard.

Prøver anden strategi
Det var ikke behagelig læsning for Dansk Folkeparti, da stemmerne var talt op ved seneste kommunalvalg i 2017. To af partiets fire mandater i byrådet blev mistet, og DFs spidskandidat Ole S. Nielsen blev ikke genvalgt.

Nu håber han og Dansk Folkeparti, at valgforbundet kan stoppe blødningen og konsoliderer partiets to mandater.

- Ved kommunalvalget i 2017 var vi i valgforbund med Venstre. Vi fik 1983 stemmer, det gav os kun to mandater og dermed kom DF til at sidde med de dyreste mandater i den borgerlige side af byrådet i forhold til, hvor mange stemmer det enkelte mandat kostede, siger Ole S. Nielsen og fortsætter:

- Da vi fik en henvendelse fra de konservative, syntes vi, det lød som en god idé, og da vi gerne vil prøve en anden strategi til det kommende kommunalvalg for at forsvare de 2 mandater, vi fik i 2017, var det nemt for os at sige ja og indgå en aftale.

Der er tale om et teknisk valgforbund, hvor de to partier ikke forpligter hinanden på konkret politik, men har et ønske om at reducere generelt borgerligt stemmespild.

De er samtidig åbne for, at andre partier uden for byrådet kan indgå i valgforbundet.

Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022