12. april 2021
Den tidligere diner ombygges og genopstår som Molen 1.april.
Den tidligere diner ombygges og genopstår som Molen 1.april.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt spisested og retro pølsevogn på havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt spisested og retro pølsevogn på havnen
Halsnæs - 03. marts 2021 kl. 19:17
Af Anders Nordstrand

Spisestedet Den Blå Ansjos på Hundested Havn blev sidste år til dineren Top-Noch, og nu er der igen kommet ny ejer og navnet ændret til Molen, der åbner som spisested med mange slags øl i hanerne den 1. april. Hertil kommer en pølsevogn med en fortid på Rådhuspladsen.

Den nye medejer, restauratør og hotelejer Thomas Poulsen, driver i forvejen virksomhed i Jylland, og han syntes, det var oplagt at slå til, da Top-Noch blev sat til salg omkring nytår.

"Jeg har familie i Hundested, er kommet der ofte og har set den utrolige udvikling, havnen har været inde i. Vores nye spisested Molen vil passe perfekt ind, og efter nogle ugers arbejde i lokalerne er vi snart klar med ny indretning og et helt nyt køkken med en kapacitet på ca. 1.000 bestillinger om dagen. Desuden en ny bar med 10 forskellige øl på fad plus 35 slags på flaske," fortæller Thomas Poulsen, der har sammensat menukortet med blandt andet tapas, fiske- og skaldyrs-retter, som i første omgang tilbydes som take away fra den 1. april.

"Vi får plads til 40 gæster indenfor, men som det ser ud lige nu, kan vi håbe på at åbne for spisende gæster tidligst i maj, og derfor lægger vi ud med mad ud af huset. Så kan man nyde maden hjemme eller udendørs på havnen," fortsætter han og nævner, at der i tilknytning til Molen etableres en pølsevogn: "Et godt gammeldags foderbræt med pølser, sandwich og f.eks. en chokolademælk som tilbehør. Vognen har oprindeligt stået på Rådhuspladsen i København, derefter har den været 16 år i Jylland, men nu kommer den til havnen i Hundested, hvor jeg godt ved, at Havnegrillen har været savnet."

De tidligere Top-Noch-ejere Stine og Christoffer Baumgarten er rykket over på den anden side af havnebassinet og åbner 26. marts dørene i Fjordens Minigolf café og ishus.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?