17. oktober 2021
Prøverne fra den stinkende byggegrund i Ølsted  viser tydelig forurening med dieselolie - der er dog ingen spor efter kemikalier.               Foto: Kasper D. Dønbo
gallery icon

Se billedserie

Prøverne fra den stinkende byggegrund i Ølsted viser tydelig forurening med dieselolie - der er dog ingen spor efter kemikalier. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye jordprøver giver svaret: Derfor stinker byggegrund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye jordprøver giver svaret: Derfor stinker byggegrund
Halsnæs - 29. september 2021 kl. 04:09
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

Den fæle stank, som i sidste uge spredte sig over hele Ølsted fra en byggegrund på Gydebakken, stammer fra forurening med dieselolie. Det siger entreprenøren på byggeriet, som mandag har fået svar på 21 jordprøver, der er taget på grunden.

arrow Læs også: Entreprenør vil donere 10.000 kroner efter stinkende bygge-sag

- Prøverne konstaterer, at jorden er forurenet med dieselolie. Det er selvfølgelig irriterende, både fordi det forsinker projektet, og fordi det kan blive dyrt at ordne, siger entreprenør og tømrermester Jens Rasmussen.

Samme konklusion på prøverne er Halsnæs Kommune nået frem til.

- Prøverne viser en kraftig olieforurening. Prøveresultaterne svarer derfor godt overens med den lugt, som blev konstateret i området, siger Lis Vedel, leder af Natur og Miljø i Halsnæs Kommune.

Entreprenøren kan dog også kan finde lidt positivt i prøvesvarene.

Grunden har nemlig været tidligere galvaniseringsfabrik, hvor der før i tiden blev arbejdet med giftige væsker og kemikalier.

- Men der er umiddelbart ingen spor af kemikalier fra galvaniseringsfabrikken i prøverne, siger Jens Rasmussen.

Havde lavet prøver

Det kom som en grim overraskelse for ham, da stanken begyndte at brede sig i takt med, at arbejderne gravede ned i jorden på grunden. Her er Jens Rasmussen hyret ind af selskabet Ølsted Byhuse Aps, der ejer grunden, til at opføre fem rækkehuse, og han havde ingen ide om, at der under overfladen lå massiv forurening og gemte sig. Inden maskinerne gik i jorden var der nemlig foretaget jordprøver, som var rene. Heller ikke hos Region Hovedstaden, som kortlægger forurenede grunde, fremgik en mulig forurening på adressen.

- Vi kunne godt regne ud, at der var forurening, da vi begyndte at grave og lugtede jorden. Men vi var ikke forberedte på det. Vi er altid grundige og havde taget prøver, inden vi begyndte at grave. Jeg har aldrig gravet i forurenet jord, uden at vide det på forhånd, siger Jens Rasmussen og fortsætter:

Jorden er, siden dette billede blev taget, dækket til med presenning, og når entreprenøren har anskaffet sikkert udstyr til arbejderne, vil bunkerne og yderligere jord fra grunden, blive kørt væk. Foto: Kasper D. Dønbo

- Nu skal vi have gravet os frem til kilden, og miljøteknikeren har en mistanke om, at der ligger en fyringsolietank enten her på grunden eller nabogrunden, Vi er endnu ikke stødt på en tank, og det er også en mulighed, at olien stammer et andet sted fra - for eksempel hvis der har været autoværksted her.

Flere prøver følger

Både onsdag og torsdag i sidste uge kontaktede flere borgere kommunen om den tjære- eller olieagtige stank, som spredte sig fra de store jordbunker på grunden. Halsnæs Kommune og Dansk Miljørådgivnings miljøvagtteam kørte torsdag på tilsyn og udstedte påbud om at arbejde videre, før der forelå undersøgelser af forureningen.

- Vi har meddelt bygherre, at alle byggeaktiviteter skal stoppes, indtil forureningen er undersøgt nærmere eller eventuelt gravet væk. Bygherre må gerne tage prøver, udføre undersøgelser, bortkøre forurenet jord eller foretage andre afværgeforanstaltninger, siger Lis Vedel og gør det klart, at kommunen har løbende dialog med både bygherre og Region Hovedstaden.

Allerede dagen efter påbuddet engagerede Jens Rasmussen et miljøteknisk firma til løbende at føre tilsyn med arbejdet og foretage nødvendige undersøgelser.

- Der blev taget 21 prøver i fredags, og der skal nok tages lige så mange de næste dage, så vi kan komme forureningen til livs. I sidste ende kan vi ikke være mere sikre end prøverne på, at det hele er væk, siger entreprenøren.

Halsnæs Kommune har stillet krav om, at der bliver taget prøver både fra bunden og siden af det store hul, som er gravet på jorden. Desuden vil der blive taget prøver for hver 30 tons jord, der bliver gravet op.

Al jorden skal væk

Kommunen udstedte ikke påbud om at dække den opgravede jord til, men Jens Rasmussen valgte på eget initiativ at dække bunkerne med presenning.

- Det var rent fornuft, siger han.

Nu bliver næste skridt at få den forurenede jord væk. Alt sand og jord skal nu graves op og deponeres på særlig vis. Det samme skal de store bunker, som allerede ligger på grunden.

- Vi er indstillet på at finde ud af, hvor forureningen kommer fra og på at få det væk. Al jorden begynder at blive kørt væk, og hvis alt går efter planen, så er bunkerne væk i den her uge, siger Jens Rasmussen.

I følge entreprenøren kan man igen starte gravearbejdet, og det vil denne gang blive under lidt andre forhold. En gravemaskine med trykkabine bliver hentet ind, så arbejderne ikke får den giftige stank, mens de sidder og graver. Alle folk på grunden skal desuden bære kemisk åndedrætsværn.

- Vi tager det meget alvorligt, siger Jens Rasmussen og håber på, at man snart kan nå til bunds i sagen.

- Når vi begynder at grave igen, vil lugten tage til. Men vi håber, at det er overstået på to-tre dage.

arrow Amt ønskede ikke at kortlægge stinkende byggegrund
01. oktober 2021 kl. 04:08 Opdateret: kl. 13:55
Rejser du til udlandet i år?