8. april 2020
Peter Brink Thomsen havde 6.januar første arbejdsdag som rektor på Frederiksværk Gymnasium. Han kalder det allered »sit hood« og afslører, at han vil arbejde for endnu flere internationale aktiviteter, end gymnasiet har i forvejen. Foto: Allan Nørregaard
Peter Brink Thomsen havde 6.januar første arbejdsdag som rektor på Frederiksværk Gymnasium. Han kalder det allered »sit hood« og afslører, at han vil arbejde for endnu flere internationale aktiviteter, end gymnasiet har i forvejen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny rektor: Vi skal være endnu mere internationale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny rektor: Vi skal være endnu mere internationale
Halsnæs - 16. januar 2020 kl. 10:23
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Mit kinesiske er temmelig dårligt. Men jeg har faktisk været der to gange, siger Peter Brink Thomsen.

Den nye rektor på Frederiksværk Gymnasium & HF kommer fra et job som uddannelsesleder på Køge Gymnasium, hvor han har stået i spidsen for etablering af en række internationale partnerskaber. Før det stod han for at opbygge en international profil på Rysensteen Gymnasium, hvor alle klasser havde en partnerskole.

De internationale aktiviteter - blandt andet i Kina, hvor Frederiksværk Gymnasium & HF samarbejder med Tianjin Commerce College, TCC - er således ikke fremmede for ham, og han tøver ikke med at slå fast, at gymnasiets internationale program er et af hans fokuspunkter.

- Det er en forventning fra både bestyrelsen og mig, at internationale partnerskaber er noget, som der bliver fokus på. Det handler om at give eleverne et indblik i andre mennesker livsomstændigheder, men det behøver man ikke nødvendigvis rejse om på den anden side af jorden for at gøre, siger Peter Brink Thomsen.

Flere »home stays«
Gymnasiets internationale profil består lige nu af et udvekslingsprogram med TCC, hvor danske elever kan få et ophold på skolen i tre eller fire måneder. Hvert år kommer kinesiske elever desuden på sommerskole på gymnasiet. Aftalen, som får stor ros af den nye rektor, blev fornyet sidste år af Johnny Simonsen og har løbet i 18 år. Den har Peter Brink Thomsen ingen planer om at pille med. Han vil i stedet kigge i retning af såkaldte »home stays«.

Gymnasiets elever kan lige nu komme på udvekslingsrejser til Granada i Spanien og Bordeaux i Frankrig, hvor eleverne bliver indkvarteret privat. Det er den slags, som den nye rektor gerne vil have mere af.

- Jeg mener, at det giver eleverne et større udbytte. De bliver indkvarteret privat, skal gøre sig forståelig på et fremmedsprog i en autentisk sammenhæng og bliver ikke bare observatører af en anden kultur, men oplever at være en del af den, siger Peter Brink Thomsen.

Han fremhæver Storbritannien eller USA, som interessante lande at lave en aftale med - men helst, hvis det kan blive i en del af landet, som eleverne ikke selv ville besøge.

- Havde jeg stadig været ansat i Køge, så skulle jeg nu have været med otte elever i South Dakota. Selvom det er i den vestlige verden, så er der stor kulturel forskel, kan jeg love, siger han.

Du kan læse et længere interview med den nye rektor i Frederiksborg Amts Avis torsdag eller på sn.dk/halsnaes.