29. oktober 2020
36-årige Jakob Tidemand er ny REMA-købmand i Kregme fra på tirsdag.
36-årige Jakob Tidemand er ny REMA-købmand i Kregme fra på tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny REMA-købmand i Kregme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny REMA-købmand i Kregme
Halsnæs - 18. september 2020 kl. 08:18

REMA 1000-butikken på Undalsvej 2 i Kregme får ny købmand. Fra tirsdag 22. september starter Jakob Tidemand som ny chef efter Mark Pless-Christensen.

36-årige Jakob Tidemand har knap 20 års erfaring inden for dagligvarehandel, og han har tidligere arbejdet i bl.a. METRO Cash & Carry, Irma og Aldi. De sidste knap to år har han været souschef i henholdsvis REMA 1000 i Birkerød og REMA 1000 i Allerød, men det er første gang, han skal stå i spidsen for sin egen REMA 1000:

- Jeg er meget ydmyg i forhold til den opgave, der venter mig, men jeg glæder mig rigtig meget til at blive købmand og til at stå i spidsen for min egen butik og til at drive den sammen med nogle dygtige og kompetente medarbejdere, siger Jakob Tidemand, der bor i Farum med sin hustru Anne Marie og børnene Adam og Nicoline.

Den nu afgående købmand i REMA 1000 Frederiksværk, Mark Pless-Christensen, skal - når stafetten er givet videre til Jakob Tidemand - prøve kræfter med en ny REMA 1000 butik i Farum, som åbner senere på året.

Butiksoverdragelsen markeres af Jakob Tidemand ved at invitere kunderne til en lille reception i butikken den 22. september kl. 15.00. Butikken åbner på overdragelsesdagen først på det tidspunkt.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?