24. oktober 2021
"Det var overhovedet ikke slemt," lød Michael Thomsens anmeldelse af kviktesten - den nye med kort vatpind.
gallery icon

Se billedserie

"Det var overhovedet ikke slemt," lød Michael Thomsens anmeldelse af kviktesten - den nye med kort vatpind.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu to faste testcentre i Halsnæs - brug dem!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu to faste testcentre i Halsnæs - brug dem!
Halsnæs - 15. marts 2021 kl. 13:00
Af Kim Larsen

Mandag 15. marts åbnede et fast PCR-testcenter i Gubben, Hundested. Samtidig har det midlertidige kviktestcenter i Gjethuset, Frederiksværk, fået status af fast testcenter.

Nu er det altså to faste testcentre i Halsnæs Kommune.

Michael
Michael Thomsen (V), udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse, fejrede dagen med besøg i Gjethuset.

I et stykke tid har han ladet sig teste fast en gang ugentligt. Efter en enkelt ikke så rar lyntest med lang vatpind, skiftede han til PCR-test med tidsbestilling.

Nu skulle den nye lyntest prøves. Den med kortere vatpind og rundtur i begge næsebor.

"Det gik super godt. Det var overhovedet ikke slemt," lød det fra Michael Thomsen straks efter lyntesten.

"Den anden test med den lange vatpind - den brød jeg mig ikke om. Der er ingen sammenligning, den her test er meget fin. Det kildede lidt i næsen, men selvom jeg har høfeber og har nemt ved at komme til at nyse, så var det ikke noget problem."

"Nu har vi begge testmuligheder tæt på os lokalt, både den hurtige og PCR-testen. Jeg vil gerne opfordre alle som bevæger sig rundt ude blandt andre, til at lade sig teste - og gøre det jævnligt."

"Vi har været gode til at holde smitten nede, og det skal vi gerne fortsætte med. Hvis man lader sig teste jævnligt, vil flere, som er smittet uden at have symptomer, blive opdaget. Så kan vi bremse smitten, inden den når at brede sig. Og så kan vi sikre fortsat lave smittetal i Halsnæs," lyder opfordringen fra Michael Thomsen.

Steffen

Borgmester Steffen Jensen (S)

"Vi har lige nu et forholdsvis lavt smittetal i Halsnæs, men vi har set andre steder, at coronaen hurtigt kan få fat. Derfor er det vigtigt, at man lader sig teste, og det er blevet nemmere nu, hvor vi har fået et fast testcenter i både Frederiksværk og Hundested."

"Jeg kan kun opfordre til, at så mange som muligt benytter sig af muligheden, så vi kan holde virus i skak. Det er helt afgørende for, at vi kan vende tilbage til en mere normal tilværelse igen."

Thue

Thue Lundgaard (EL), udvalgsformand for Ældre og Handicappede:

"Coronavirus er så lumsk, at man kan gå rundt og være smittet uden at vide det. På den måde kan man også komme til at smitte andre, som måske er sårbare og kan få et alvorligt forløb. Det skal vi for alt i verden undgå, og derfor er det så vigtigt at blive testet. "

"Nu har vi to faste teststeder i Halsnæs, som gør det endnu lettere at blive testet. Så brug nu muligheden, så vi kan hjælpe hinanden med at få bugt med coronaen".

Anja

Anja Rosengreen (SF), udvalgsformand for Miljø og Plan:

"Når nu vi er så heldige i Halsnæs, at smittetrykket er lavt, kan det gryende forår jo godt trække endnu flere ud i vores skønne natur, og det er supergodt. Så bliver det naturligvis vigtigt, at vi husker at passe på os selv og hinanden, og den bedste måde er at bruge ét af vores to faste teststeder, Gjethuset og Gubben - så tryghed er noget, vi giver hinanden."

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?