3. august 2021
Kivioq ved et tidligere besøg i Hundested.  I morgen kommer skibet til Hundested.Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Kivioq ved et tidligere besøg i Hundested. I morgen kommer skibet til Hundested.Foto: Hanne Guldberg Mikkelsen
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kommer Kivioq til Hundested

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kommer Kivioq til Hundested
Opdateret 25. juni 2021 kl. 07:32
Halsnæs - 24. juni 2021 kl. 11:21
Af Niels Jørgen Larsen

Fredag 25. juni kulminerer flere års arbejde i foreningen Kivioqs Venner Hundested, når Knud Rasmussens ekspeditionsskib ankommer til Hundested og får fast kajplads her.

Skibet er undervejs nogle dage og sidste etape bliver fra Rørvig til Hundested, hvor Kivioq ventes at lægge til mellem kl09 og 10 fredag formiddag. Senere samme dag, kl.15.30 holder foreningen generalforsamling på havnen, i Hundested Motor- og Sejlklubs lokaler på Nordre Beddingsvej 37.

Kivioqs Venner Hundested har indgået en aftale med de hidtidige ejere Jutta Carstensen og Uwe Käding om at Kivioq får hjemhavn i Hundested i foreløbig et år. Og der er indgået aftale med Hundested havn om plads i havnen.

Bestræbelserne for at få Kivioq fast til Hundested blev søsat tilbage i 2016.

Kivioq blev bygget som ekspeditionsfartøj til polarforskeren Knud Rasmussen i 1932-33 på Frederikssund skibsværft og var polarforskerens base under den 7. Thuleekspedition i 1933. Efter Knud Rasmussens død samme år blev Kivioq solgt til Geodætisk Institut og senere til Grønlands Geologiske Undersøgelser. I 2005 blev det overtaget af Jutta Carstensen og Uwe Käding.

Købsprisen for træskibet er opgjort til 750.000 indeksregulerede kr. Derudover skal skaffes midler til drift og vedligehold.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?