18. oktober 2021
Det er nu muligt for borgere, som er berørt af E.Coli-bakterier i drikkevandet, at hente rent vand fra tre haner på Thorsvej i Kregme. 

Foto: Kasper D. Dønbo
Det er nu muligt for borgere, som er berørt af E.Coli-bakterier i drikkevandet, at hente rent vand fra tre haner på Thorsvej i Kregme. Foto: Kasper D. Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter bakteriefund: Nu kan borgere hente rent drikkevand fra tre haner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter bakteriefund: Nu kan borgere hente rent drikkevand fra tre haner
Halsnæs - 13. juli 2021 kl. 16:27
Af Kasper Daugbjerg Dønbo

De cirka 1.400 forbrugere fra Kregme Vandværk, som er berørt af forekomsten af E.Coli-bakterier i drikkevandet, kan hente rent vand ved Kregme Vandværk. Værket holder til på Thorsvej 13 i Kregme. Det oplyser Halsnæs Kommune i et skriftligt svar til Frederiksborg Amts Avis.

» De kan hente rent drikkevand på Thorsvej 13. Prøver har vist, at det er rent. Der bliver 3 haner, der står langs hegnet ved indkørslen. De bliver tydeligt skiltet«, skriver Lis Vedel, leder af Natur og Miljø i Halsnæs Kommune.

Hun gør samtidig opmærksom på, at folk skal huske deres egen dunk til vand.

Alt skal være rent

Den nødtørftige vandforsyning bliver stillet til rådighed for borgerne, fordi en rutineprøve søndag viste, at der var bakterier i drikkevandet. Det fik Styrelsen for Patientsikkerhed til at anbefale, at alle forbrugere koger deres vand, inden det bruges til madlavning og tandbørstning.

Kregme Vandværk
  • Kregme Vandværket forsyner ca. 1400 forbrugere.
  • Forsyningsområde udgøres i store træk af området omkring Kregme Kirke, afgrænset mod nord af Kappelhøjvejen, mod syd af Granhøjen, mod øst af Arresøen samt mod vest af Roskildefjord, dog undtaget få ejendomme i nærheden af Roskildefjord ved Kildebakkevej.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at husstande, som er tilknytte Kregme Vandværk koger deres vand, inden det drikkes, bruges til madlavning og tandbørstning. Vandet kan dog stadig bruges til toiletskyl, rengøring og personlig hygiejne.
  • På Halsnæs Kommunes hjemmeside kan du finde ud af, hvilket vandværk du får vand fra, hvis du er i tvivl om det.

Yderligere test foretaget både søndag og mandag har vist, at E.Coli-bakterierne endnu ikke er væk.

- Vi tester forskellige steder på ledningsnettet, og flere steder viser testene nu ingen spor af bakterierne. Men enkelte steder er der stadig E.coli bakterier i vandet,, og indtil vi ser testresultatet, der viser nul bakterier over det hele ,så vil vi opretholde kogeanbefalingen, siger Lis Vedel og fortsætter:

- Svarene viser, at der er bedring på vej, og det er vores antagelse, at det skyldes, at vi er i gang med at skylle ledningsnettet igennem.

Har ikke fundet kilde

Hun kalder situationen ekstraordinær og slår fast, at man fortsat vil få taget daglige prøver. Der skal i den kommende tid tages prøver ved både vandværket, vandboringerne og hos forbrugerne, og forhåbningen er, at vandet kan bruges på almindelig vis inden for et par dage.

Parallelt med at der tages prøver, arbejder Kregme Vandværk på at finde kilden til forureningen, så de igen kan levere rent vand til forbrugerne.

- Vi er i gang med at undersøge mulige fejlkilder, men kan ikke udpege eller udelukke noget endnu, siger Lis Vedel.

Skal stadig koge

De berørte forbrugere er blevet koblet på en anden vandforsyning, så de modtager vand fra Kappelhøj, men vandet skal fortsat koges før brug, hvis man ikke henter det på Thorsvej.

»Vandet fra selve Kappelhøj vandværk er rent. Men der er stadig vand i ledningsnettet, som stammer fra de dage, hvor der var E. coli bakterier i vandet. Selv om området nu bliver forsynet fra Kappelhøj vandværk, skal vandet stadig koges«, lyder det i kommunens skriftlige svar.

Så snart anbefalingerne om kogning ophæves, vil Kregme Vandværk sende en sms ud til forbrugerne.

Rejser du til udlandet i år?