27. september 2020
Busten af Knud Rasmussen er nu renset, så man næsten ikke kan se hærværket. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Busten af Knud Rasmussen er nu renset, så man næsten ikke kan se hærværket. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er der kamera på Knud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er der kamera på Knud
Halsnæs - 08. august 2020 kl. 14:01
Af Niels Jørgen Larsen

Busten af polarforsker Knud Rasmussen foran Medborgerhuset i Hundested er blevet rengjort af en grafitti-ekspert og fremstår nu næsten så god som ny efter det overfald med rød spray-maling, som busten blev udsat for natten til tirsdag 30. juni.

Den blev overmalet af en ukendt gerningsmand i dagene, hvor der var opmærksomhed om statuer fra kolonialiseringens tid i forlængelse af »Black lives Matter«-demonstrationerne verden over. Her gik det også ud over en statue af Hans Egede i København.

Desværre blev gerningsmanden ikke fanget på nogle af Medborgerhusets video-kameraer, men nu er der sat et ekstra kamera op, der holder øje med den del af bygningen, hvor busten er placeret ud mod Nørregade.

Når der samtidig er sat hegn op foran busten og resten af bygningen, er årsagen at man er gået igang med det ombygningsarbejde, der skal give bedre faciliteter for aktivitetscentret Paraplyens afdeling i Hundested.

Få dage efter at der var sprøjtet maling på busten mødte aktivister fra bevægelsen »Generation Identitær« op for at rense den for maling som en politisk manifestering.

»Generation Identitær« kalder sig en patriotisk ungdomsbesvægelse. Der er tale om en højreorienteret, indvandrerkritisk bevægelse, der er blevet kaldt højrefløjens svar på Greenpeace. I en pressemeddelelse efter deres happening i Hundested beskrev man også hvordan det »venstreradikale vanvid breder sig«.

I følge museumsinspektør Søren la Cour lykkedes aktivisternes forsøg på at rense busten ikke særlig godt.

- Tilsyneladende blev de hurtigt trætte af det, og det var ikke smart at gå gang med, da chancen for at ødelægge endnu mere var tilstede, siger Søren la Cour.

Museumsinspektøren har i øvrigt svært ved at se at hærværket mod Knud Rasmussens buste skulle være politisk motiveret. I givet fald skulle det være en gerningsmand, der ikke har sat sig ind i, hvem Knud Rasmussens var og hvad han stod for.

Har debatten om sexisme taget overhånd?