3. juni 2020
TimeWinder Nostalgidage på Grønnessegaard flytter fra pinsedagene 30. maj til 1. juni til august. Foto: Kenn Thomsen
TimeWinder Nostalgidage på Grønnessegaard flytter fra pinsedagene 30. maj til 1. juni til august. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nostalgidage flytter til august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nostalgidage flytter til august
Halsnæs - 30. marts 2020 kl. 09:36
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som en konsekvens af Covid-19 pandemien og samfundets formodede tilstand de kommende måneder udsættes TimeWinder Nostalgidage 2020 til den 7. -9. august 2020.

»Vores intention er at levere et kvalitetsevent og samtidig tage alle mulige hensyn til samfundet, vores udstillere og besøgende,« skriver arrangørerne i en pressemeddelelse, hvor man fortsætter:

»At samles i Pinsedagene vil, uanset om hverdagen er vendt tilbage til Danmark i fuldt omfang eller der stadig er efterdønninger, give store udfordringer. Blandt andet har de mange fantastiske frivillige som sørger for rammerne for TimeWinder Nostalgidage, ikke mulighed for fysisk mødeaktivitet for at planlægge, øve eller lave praktisk arbejde. Og uagtet der findes digitale alternativer til fysisk mødeaktivitet, så kan disse løsninger nu engang ikke grave huller eller slå søm i!«

På trods af udfordringerne oplever TimeWinder en stor opbakning fra alle i TimeWinder Nostalgidages omgangskreds - det være sig frivillige, udstillere, handlende, sponsorer og publikum med opfordringer til alligevel at kunne samle folk omkring TimeWinder Nostalgidage 2020.

- Vi vurderer med en udskydelse til 7.-9. august 2020 at kunne opfylde dette ønske. Det er en drastisk ændring, men hele samfundet er udsat for store omvæltninger i denne tid og TimeWinder Nostalgidage er ingen undtagelse, siger Dorthe Lindkilde.

Målsætningen med TimeWinder Nostalgidage er stadig at levere en kvalitetsoplevelse hvor alt andet end datoen er nogenlunde uforandret - plus de en række nye tiltag, der har været på tegnebrættet længe. Har du allerede købt billet eller tilmeldt dig som udstiller og flytter med til den nye dato, er billetten naturligvis stadig gældende - du behøver ikke at gøre mere. Hvis man har erhvervet sig billet og nu er forhindret i at deltage på de nye datoer så refunderer TimeWinder billetter der er købt før 28. marts frem til 1. maj.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?