31. juli 2021
Planer for Nordmolen har delt vandene i årevis, og købsaftalen til 17,5 mio. kroner er ingen undtagelse.
Planer for Nordmolen har delt vandene i årevis, og købsaftalen til 17,5 mio. kroner er ingen undtagelse.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordmolen: "Lukrativ aftale for havnen"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordmolen: "Lukrativ aftale for havnen"
Halsnæs - 10. januar 2021 kl. 09:01
Af Anders Nordstrand

Byrådsbeslutningen om det kommunale tilbagekøb af Nordmolen skete ikke med Enhedslistens opbakning, og byrådsmedlem Thue Lundgaard (Ø) forklarer hvorfor:

"Enhedslisten valgte på det ekstraordinære byrådsmøde den 29. december 2020 at stemme nej til aftalen. Det gjorde vi - ikke fordi Enhedslisten synes det er en dårlig ide, at Nordmolen kommer tilbage til kommunen - men fordi vi synes, at forholdet mellem dét, som området blev solgt for i 2015, 2,5 mio. kroner, og købsprisen i dag på 17,5 mio. virker som en voldsom stigning på kort tid. Og så får Hundested Havn lovning på at få 2000m2 af det tilbagekøbte område uden beregning. Her kan havnen så lave parkeringspladser hvor du skal betale for at parkere," forklarer Thue Lundgaard og mener, at det er dårligt købmandsskab fra kommunenes side, men: "En særdeles lukrativ aftale for Hundested havn."

Enhedslistens byrådsmedlem er til gengæld positiv over muligheden for arktisk center eller andre almene formål.

"Jeg er naturligvis glad for at der ikke længere er udsigt til mastodont-byggeri på Nordmolen i Hundested. Der er nu lavet en købsaftale, hvor området kan bruges til at bygge et arktisk center. Men der står også, at der på området kan bygges noget andet med andre kulturelle eller almene formål. Aftalen åbner derfor for, at bl.a. Enhedslistens ønske om reel borgerinddragelse i beslutningen om, hvad der skal ske på området, kan blive sat i gang," melder Thue Lundsgaard og pointerer vigtigheden i at borgerne får mulighed for at komme med deres ideer.

Købsaftalen blev vedtaget med 18 ud af 21 stemmer - de andre nejstemme kom fra Walther Christophersen og Ole S. Nielsen, Dansk Folkeparti.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?