14. juli 2020
Bortvisning af alle unge fra Hundested Havn er en dårlig løsning. Det mener natteravnen John Høegh Peteresen.  Foto: Natteravnene Halsnæs
Bortvisning af alle unge fra Hundested Havn er en dårlig løsning. Det mener natteravnen John Høegh Peteresen. Foto: Natteravnene Halsnæs
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natteravn: Havnen har grebet problemer med de unge forkert an

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natteravn: Havnen har grebet problemer med de unge forkert an
Halsnæs - 30. maj 2020 kl. 04:04
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Der er uden tvivl et problem med et fåtal af de unge, som kommer på havnen, men jeg mener, at havnen har grebet problemerne forkert an, siger John Høegh Petersen.

arrow Læs også: Nu taler alle om de unge: - Det kan blive historisk

Med omkring 150 aften- og natteture i Natteravnenes letgenkendelige gule jakke er han vant til at møde de unge med dialog. Han kalder det en kraftigt overreaktion, at havnen har hyret vagter til at bortvise de unge fra havnen.

- I en by som Hundested er havnen en attraktion for både voksne og unge, og det er forfærdeligt, at man overadministrere tingene på den måde, siger John Høegh Petersen, formand for Natteravnene Halsnæs.

Fem om dagen

I lang tid har Hundested Havn været plaget af unge ballademagere. De brænder blandt andet hul i borde, laver grafitti på virksomheder på havnen og smadrer flasker på veje og pladser

Havnefoged Søren Brinks håndfaste svar har været at hyre et vagtværn, som bortviser unge fra havnen.

- De første par uger viser tilbagemeldingerne, at der i gennemsnit er bortvist over fem personer per aften. Det er unge mennesker, der kom ned på havnen med øl, pizza og alkohol, som vi ikke vil have hernede, siger Søren Brink og fortsætter:

- Folk synes, det er for hårdt, at få unge ødelægger for alle andre, men det er konsekvenserne, siger Søren Brink.

Han er indstillet på at gå i dialog med kommunen og politiet, som han forklarer bakker planen op. Men havnen har ingen planer om at indstille vagternes arbejde.

- Det er planen, at vi fortsætter sådan her. Det har givet mere ro på havnen, siger Søren Brink.

Straf til alle

Det er netop den kollektive straf, som den erfarne natteravn anfægter fornuften i.

- Jeg underkender ikke, at der har været hærværk på havnen, men det berettiger i min verden ikke til, at man udelukker en hel befolkningsgruppe - de unge - fra havnen, siger John Høegh Petersen og fortsætter:

- Du kan ikke sammenligne og skære hele gruppen af unge over en kam. Det svarer til, at hvis én kører for stærkt, så skal alle have en fartbøde.

Hvis havnen vitterligt anser et vagtværn som en nødvendig forholdsregel, mener John Høegh Petersen, at de bør kunne sortere mere i bortvisningerne.

- Når man bortviser to helt unge teenagere, der er ude for at finde Pokemons på deres telefoner, eller nogle unge med et par six-packs på vej for at nyde dem på familiens båd, så er vagtværnets rolle overspillet, siger natteravnen og fortsætter:

- Jeg har gået natteravn mange steder og har mødt mange dygtige, sympatiske og professionelle vagtfolk, som er i stand til at sortere ballademagerne fra resten af de unge. Det må havnens vagter også kunne.

Bajer på havnen

John Høegh Petersen var senest på gaden med natteravnene i sidste uge. De lagde både vejen forbi Krudtværksområdet i Frederiksværk, stranden og hovedgaden Liseleje og Ølsted Grusgrav, inden de kom til Hundested Havn.

- Det var en dejlig lun sommeraften, og vi opsøgte derfor nogen af de steder, hvor de unge plejer at samles. Der var bare ikke rigtig nogen unge ude - heller ikke på Hundested Havn.

Til gengæld mødte natteravnene en flok unge foran Netto i Hundested.

- Det er jo deprimerende, at det er her, de mødes, siger John Høegh Petersen og husker tilbage på sin ejendom ungdom i Roskilde.

- Jeg er selv fra en havneby, og jeg har drukket mange bajere på havnen, da jeg var unge. Og det måtte vi godt, bare vi opførte os ordentligt. Men fordi enkelte trådte ved siden af, blev vi ikke alle sammen straffet, siger han.

Brug for professionelle

Efter onsdagsturen tyede John Høegh Petersen til Facebook og skrev til opslag.

»Der bør være nogle "voksne", der hurtigst muligt går i dialog med Havnen for at få sat en stopper for denne overdrevne konfrontation. Og hvis vi som Natteravne på nogen måde kan bidrage som en slags unge-/forældrerepræsentanter, så stiller vi gerne op«, skrev han.

- Men natteravnene er ikke professionelle. Vi er forældre i gule jakker, og selvom det har en effekt, når vi er på gaden, så er der brug for, at professionelle kræfter, siger han.

- Lokalpolitiet, SSP's gadeteam eller UKC's gadeplansmedarbejdere må lave noget opsøgende og forebyggende arbejde, siger John Høegh Petersen.

Han slår samtidig på tromme for, at flere melder sig under fanen hos natteravnene.

Lige nu har foreningen 10 aktive medlemmer.

- Og vi kunne rigtig godt bruge flere velmenende og yngre forældre på banen.

arrow Klar besked fra de unge: Vi ønsker os et ungdomshus
11. juni 2020 kl. 16:38 Opdateret: kl. 16:38
arrow Ærgerlig formand: Vi har forsøgt at tale med havnen om de unge
11. maj 2020 kl. 04:14 Opdateret: kl. 20:01
arrow Havn hyrer vagter: Store problemer med unge
09. maj 2020 kl. 06:01 Opdateret: kl. 15:43
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?