16. august 2018
Travljeroning, Hundested. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Travljeroning, Hundested. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mortens Bitches slået af Stegte Sild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mortens Bitches slået af Stegte Sild
Opdateret 06. august 2018 kl. 10:18
Halsnæs - 05. august 2018 kl. 08:17
Af Hanne Guldberg Mikkelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mortens Bitches vandt sidste år, men fik tørre tærsk af Sebs stegte Sild ved dette års travaljeroning i Gilleleje. Nu var tiden så kommet til revanche.

Små 200 travaljeroere fra Gilleleje og Hundested mødtes i Veritashavnen i Hundested lørdag eftermiddag for at ro om mesterskabet.

Og bagefter holde fest til den lyse morgen med 180 spisende gæster.

- Vi sparer op til bedre faciliteter. Nu skal der ske noget.

Sådan lød det fra Winnie Svendsen cirka en time før, holdene gik i bådene. Hun var sammen med de resterende deltagere til skippermøde - og stod samtidig i baren. Stedet var et stort telt på havneområdet, der, hvor der sælges fiskefilet under havnefesten. Her ved travaljeroningen var det midlertidig omdannet til festlokale.

- Vi har eksisteret i omkring 40 år, men har ikke noget klubhus eller andet. Vi vil gerne synliggøres, fastslår Winnie Svendsen.

Travaljeroningen er det årlige stævne og overskuddet fra salget af drikkevarer samt tilskuddene fra de mange sponsorer skal gå til at spare op til blandt andet et klubhus. Hvor det skal ligge eller hvor meget, der skal i kassen, før det kan realiseres - så langt er man ikke kommet. Men travaljeroerne har i denne forsommer etableret sig som Hundested Travaljelaug med vedtægter og kontingent, så kursen er sat.

- Og så skal vi selvfølgelig også ud at søge fonde.

Winnie Svendsen, der har travlt med arrangementet lørdag, har selv roet, siden hun var bare 14 år og blev medbragt af sin mor. Men roningen kender næsten igen aldersgrænser. Man skal være omkring 15 år for at være med i klubben og ældste mand er Bent på 70.

Travaljeroning sker i store træbåde, både som tidligere blev brugt i den danske flåde. De er godt ti meter lange og vejer ca. et ton.

Nogen fortæller, at bådene i Hundested stammer fra Auderød Havn, hvor de gjorde tjeneste som redningsbåde. De har også været med i flere danske film - for eksempel Flådens Friske Fyre.

Kvabsøerne
Det er store tunge og smukke både, som der skal kræfter til at få frem. Og denne lørdag er vinden frisk. Træbådene roes af otte mand m/k - 10 dame og 10 mandehold. Styrmanden i hver båd sætter takten - en sådan er Jens Lauesen fra Gilleleje. Han er styrmand for dameholdet Kvabsøerne fra Gilleleje, et kun et år gammelt hold, som skal vise deres værd lørdag. Men da der samtidig mangler en mand i Team Sidste Chance har Jens Lauesen også reddet sig den tjans. Han beskriver opgaven som styrmand således.

- Jeg sidder og råber og skriger, til jeg bliver hæs. For eksempel tæller jeg 1-2-3, hvor de skal ramme vandet på 1.

Fordi Kvabsøerne fra Gilleleje er et ret nyt hold, skal styrmanden også »korrigere narrestreger«, som når der roes med bøjede arme.

Klokken 17, før festen blev skudt ind, var der overrækkelse af præmier.

Hos herrerne var Hundested klart i førertrøjen: Her blev Fiskerne nummer 3, Bådværftet 2 og PH Smed nr 1 - alle fra Hundested. I kvindegrupperne var nummer 1 og 2 fra Hundested, nemlig mens Sebs stegte Sild og Gallebjerggård, mens Mortens Bitches fra Gilleleje blev nummer tre.

mikk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk