19. oktober 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner til to skoler i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner til to skoler i Halsnæs
Opdateret 21. september 2018 kl. 15:48
Halsnæs - 21. september 2018 kl. 10:32
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Midt i en trængt økonomisk tid også for folkeskolerne i Halsnlæs modtager Arresø Skole nu 1,4 mio. kr. og Frederiksværk skole 1,3 mio. kr. fra Undervisningsministeriet. De to skoler er med blandt i alt 61, der får del af den første udbetaling af regeringens skolepulje til skoler, der hæver det faglige niveau i dansk og matematik i 9. klasse.

Man har været klar over, at pengene var på vej, men det blev officielt torsdag i en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet. 61 skoler kan se frem til i alt 81,7 mio. kr. ekstra på budgettet. Det er penge, som skolerne kan bruge, som de vil. Udbetalingen af bonus er første del af en samlet pulje på i alt 500 mio. kr. over de kommende år, som 104 skoler landet over kan få del af.

- Jeg glæder mig på eleverne og skolernss vegne over, at de nåede målet i 2018. Det er en flot indsats af alle, siger Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs Kommune.

For at få del af puljer skulle skolerne i år have reduceret antallet af afgangselever, der fik under 4 i dansk og matematik med fem procentpoint. Disse mål har Arresø og Frederiksværk skoler nået. For Arresø er procenten af disse elever faldet fra 42,66 til 30,14 procent, mens Frederiksværk Skole har gjort det endnu bedre: Fra 39,72 til 20,51 procent.

- Dansk og matematik er en forudsætning for at lære skolens andre fag og en forudsætning for at forstå verden. Hvis ikke man kan læse, regne og skrive på et rimeligt niveau, er der mange ting, der bliver vanskelige - både i uddannelse og i livet. Derfor ønskede regeringen med skolepuljen at stille skarpt på netop denne del af skoleledelsernes ansvar på skoler, hvor for mange elever ikke opnår tilstrækkelige kundskaber og færdigheder i dansk og matematik. Jeg er meget glad for, at så mange skoler og elever er lykkedes med at løfte det faglige niveau. Det er en stor succes for de mange børn, der nu forlader folkeskolen bedre rustet til livet, udtaler undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse om bonuspengene.

Ordningen har afstedkommet en del kritik, bl.a. fra formanden for Danmarks Lærerforeningen Anders Bondo Christensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk