28. november 2020
Hundested-hallen, der p.t. er lukket pga. problemer med tagkonstruktionen, kan få en »søster«, hvis Venstre kan få flertal for forslag.  Foto: Niels J. Larsen
Hundested-hallen, der p.t. er lukket pga. problemer med tagkonstruktionen, kan få en »søster«, hvis Venstre kan få flertal for forslag. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner på vej til idrætten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner på vej til idrætten
Halsnæs - 17. september 2020 kl. 04:57
Af Niels Jørgen Larsen

Det begyndte med, at borgmester Steffen Jensen (S) lancerede forslaget om en helt ny svømmehal i Frederiksværk. Det blev i forbindelse med førstebehandlingen af budgettet tirsdag i byrådssalen fulgt af en række andre gode ønsker til idrætten i Halsnæs Kommune.

Således foreslår Venstre, at der bygges en ny idrætshal i Hundested ved siden af den nuværende. Venstre vil samtidig øge den årlige idrætspulje til syv mio. kr. og foreslår, at der anlægges en kunstgræsbane i Melby.

Også fra andre sider var der - knap så store - løfter til idrætten. Borgmesterens forslag om en ny svømmehal bliver positivt modtaget af Venstre, SF og Enhedslisten. De to første partier mener dog, at det ikke behøver at være allerede i 2023, som Steffen Jensen har foreslået.

Socialdemokratiet vil også gerne øge den årlige idrætspulje, dog næppe til de syv mio. kr. som Venstre ønsker. I borgmesterens budgetforslag er anført to mio.kr.

På byrådsmødet støttede Thue Lundgaard (EL) op om forslaget om en ny svømmehal, men talte samtidig for, at man også tilgodeser de mindre idrætsgrene, der har brug for bedre faciliteter og nævnte som eksempel bueskydning.

Venstre foreslår videre en ordning med idrætspas, som det kendes fra andre kommuner, hvor der ydes tilskud til udsatte børn og unge med betaling af kontingent og andet udstyr, så de kan blive aktive i idrætsforeninger. Ordningen skal gælde aldersgruppen 5-18 år og man vil afsætte 1,7 mio. kr. årligt.

Blandt andet Gribskov Kommune har en pulje til idrætspas i dag, mens børn, unge og foreninger i Halsnæs er henvist til at søge tilskud fra organisationen Broen, der støtter på tilsvarende vis. Forslaget fra Venstre fik ros af Olaf Prien (SF), der nævnte, at SF har et tilsvarende forslag om kulturpas.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?