13. august 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Massive klager over sommerhusfester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Massive klager over sommerhusfester
Opdateret 05. juli 2020 kl. 13:55
Halsnæs - 04. juli 2020 kl. 04:20
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskildefestivalen er som bekendt aflyst i år, og i stedet er en del af festen rykket til sommerhushaver på nordkysten, hvor unge mennesker samles og fester igennem med høj musik.

Nordsjællands Politi bekræfter, at man den seneste uge har haft en stigning i antallet af anmeldelser og klager over musik til ulempe. På seks dage fra 26. juni til 2. juli har politiet modtaget omkring 30 klager fra de klassiske sommerhuskommuner Halsnæs, Gribskov og Helsingør.

Det er bl.a. en række af de store luksussommerhuse i Asserbo og Vejby, der er blevet befolket af ungdomsgrupper. I mindst et tilfælde i et sommerhus på Asserbogrunden har det ført til, at de unge mennesker er blevet sat ud af huset, da de ikke rettede sig efter gentagne påtaler fra vagtpersonale.

Sommerhusene udlejes gennem Novasol, Dancenter og Luksussommerhuse.dk.

- Vi har kæmpe udfordringer med klager fra naboer, hvor børnefamilier er voldsomt generet og ikke vil have en Roskildefestival i baghaven, bekræfter kontorleder Tina Ratchinsky, Novasol i Gilleleje og fortsætter:

- De unge lejere er supersøde, når vi snakker med dem, men når sprutten går ind, går forstanden ud. Vore vagter er gode til at håndtere de unge mennesker, men nogle af de unge udviser direkte truende adfærd.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?