3. april 2020
Rådgiverfirmaet GEO stod for de  boreprøver, der blev taget på bakken ved Ubberup i efteråret for at undersøge mulighederne for at etablere en grusgrav.                                                                                          Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Rådgiverfirmaet GEO stod for de boreprøver, der blev taget på bakken ved Ubberup i efteråret for at undersøge mulighederne for at etablere en grusgrav. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af sand i bakken ved Ølsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af sand i bakken ved Ølsted
Halsnæs - 11. februar 2020 kl. 04:24
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er guld i bakken!
Sådan sagde grusgrevinden i Wikke og Rasmussens julekalender, der blev genudsendt på DR i december. Nogenlunde det samme konstaterer man i Region Hovedstaden om Kirkebakken ved Ølsted efter at der er foretaget undersøgelser og analyser af området mellem Ubberupvej og Hillerødvejen, der er udpeget som muligt nyt graveområde efter råstoffer.

arrow Læs også: Stor bekymring over graveplaner

- Der er sand i bakken, som kan bruges til bundsikring, typisk ved anlæg af veje. Efter prognosen er der to millioner kubikmeter sand, en betydelig mængde, siger specialkonsulent, geolog Ph.d i Region Hovedstaden Christoffer Alsted Nielsen.

Vurderingen er samtidig, at der ud fra de geologiske undersøgelser ikke er risiko for grundvandet i området, hvis man indleder en råstofgravning.

Området ved Ubberupvej, der kaldes Kirkebakken fordi man fra toppen kan se fire kirketårne, er i den forløbige Råstofplan 2020 udlagt som potentielt råstofområde, mens et større område helt til Kregme og Frederikssundsvej er udpeget som interesseområde. Både Halsnæs Kommune og en række naboer er i høringssvar til Region Hovedstaden gået imod at etablere et graveområde her, men det er regionen der er øverste myndighed.

Foreløbig er der tale om forslag til råstofplan. I løbet af foråret udarbejder Region Hovedstaden den endelige Råstofplan 2020, som ventes i høring i andet kvartal før den kan vedtages.

Christoffer Alsted Nielsen understreger, at det kun er de geologiske forhold herunder effekten på grundvandet, der er undersøgt i to rapporter, som man er ved at afslutte og som vil blive offentliggjort på Region Hovedstadens hjemmeside indenfor de nærmeste uger. Rapporterne er en del af den samlede miljøvurdering af området, der også ser på forhold omkring naturen, påvirkning af dyrelivet, bevaring af landskabsmæssige værdier og trafikforhold.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.