23. april 2021
Sådan ser man ud når man har vundet 114 mio. kr. Leif Sommer og fru Aase sammen med datteren Pernille og brugsuddeler Claes Birk.
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser man ud når man har vundet 114 mio. kr. Leif Sommer og fru Aase sammen med datteren Pernille og brugsuddeler Claes Birk.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangemillionær: Som en science fiction-film

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangemillionær: Som en science fiction-film
Opdateret 16. januar 2017 kl. 06:34
Halsnæs - 11. januar 2017 kl. 16:33
Af Niels Jørgen Larsen

- Vi bevarer benene på jorden. Vi har sagt til nogle af vores venner, at hvis vi begynder at lyde som blærerøve, så skal de sige det til os.

arrow Læs også: Mangemillionær stod frem: Nu overvejer vi beskyttelse

Sådan lød det fra 75-årige Leif Sommer, da han sammen med fru Aase onsdag stod frem som Danmarks nyeste mangemillionær. Som den lykkelige vinder af ikke mindre end 114 mio. kr.

SuperBrugsen på Byvej i Ølsted var onsdag eftermiddag ramme om det nok største presseopbud i Ølsteds historie. Alle ville vide alt om manden, der fredag vandt 114 millioner danske kroner i Eurojackpot.

Leif Sommer er oprindelig murer med egen virksomhed i Hillerød, men i 1979 overtog han Ølsted kro, byggede kroen om til hotel og drev stedet i mere end 20 år. I dag er han trods alderen stadig aktiv i erhvervslivet med magnet-smykkefirmaet Energetix, mens fru Aase er fodterapeut.

- Det er surrealistisk, det er som at være med i en sciencefictionfilm. Og jeg er glad for, at jeg er helten! Der kan ikke sættes ord på det, lød det videre fra Leif Sommer til de mange pressefolk foran stedet, hvor han købte sin ufattelige vinderkupon, der nu er udstillet i en montre.

Der er flere årsager til at Leif og Aase Sommer har valgt at stå frem i stedet for at holde den store gevinst hemmelig for offentligheden.

- Inden der er gået tre-fire måneder ved alle det alligevel. Og så undskylder jeg det med at jeg for en del år siden sammen med fru Sommer lavede show for Brugsens medlemmer til 100 års jubilæet i Ølsted-hallen. Nu kan Brugsen lige så godt få det her show med også, forklarede Leif Sommer, der nøjedes med at dele en breezer med fruen, da de sent fredag aften blev klar over, at de var mangemillionærer.

De 114 millioner er den fjerdestørste gevinst vundet herhjemme. Gevinst-rekorden ligger stadig hos Eurojackpotvinderen, der i februar 2015 vandt 315 millioner.

arrow Mangemillionær står frem
11. januar 2017 kl. 10:45 Opdateret: kl. 16:37
arrow Eurojackpot: 114 millioner landede i Ølsted
07. januar 2017 kl. 00:04 Opdateret: kl. 19:00
Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?