17. maj 2021
Hanne Lindahl og Jeanette Andersen kan efter nogle hektiske uger glæde sig over, at et højt corona-smittetal i Maglehøjområdet nu er bragt markant ned. Foto: Kim Larsen.
Hanne Lindahl og Jeanette Andersen kan efter nogle hektiske uger glæde sig over, at et højt corona-smittetal i Maglehøjområdet nu er bragt markant ned. Foto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Maglehøj: Det har været nogle hårde uger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maglehøj: Det har været nogle hårde uger

Smittetallet er på vej ned igen i Halsnæs - det gælder også Maglehøj, hvor der er gjort en særlig indsats

Halsnæs - 14. april 2021 kl. 10:19
Af Kim Larsen

Nogle dage før påske blev et barn fra Maglehøj testet positiv for covid-19 efter at have været til fodbold med 20-25 andre børn fra Maglehøj i projekt Get2Sport i FFK.

"Børnene var så alle nære kontakter, så vi fik travlt med at kontakte samtlige familier," fortæller Hanne Lindahl, næstformand i afdelingsbestyrelsen og formand i Maglehøjs frivilligforening.

Det skete samtidig med at smittetallet i Halsnæs eskalerede, og en forholdsvis stor del af smitten kunne henføres til Maglehøj-området.

Det førte til en hurtig ekstra indsats i Maglehøj, blandt andet med oprettelse af midlertidigt testcenter, som åbnede 29. marts i aktivitetshuset.

Indsatsen virker

Her to uger senere kan indsatsen aflæses i stærkt faldende smittetal i kommunen - og ikke mindst Maglehøj.

I perioden 6.- 11. april er således kun tre beboere i Maglehøj testet positive for covid-19, oplyser Halsnæs Kommune.

"Det har været nogle travle uger for os frivillige, men vi har heldigvis haft et rigtig godt og positivt samarbejde med kommunen, 'driften' og med det boligsociale team," fortæller Hanne Lindahl og fortsætter:

"Det første vi gjorde var at sætte opslag op alle opgange på fire sprog ud over dansk - vi har haft af nogle beboere til at hjælpe med de forskellige sprog. Og vi har lagt information i alle postkasser om, hvordan man skal forholde sig, hvis man er smittet med covid-19 eller man har været i nær kontakt med en smittet."

"Da testcentret blev sat op, tror jeg det gik op for de fleste, at det var noget, der skulle tages alvorligt. Langt, langt de fleste har taget positivt imod vores tiltag, og jeg synes beboerne har været gode til at lade sig teste," fortæller Jeanette Andersen, medlem af afdelingsbestyrelsen og næstformand i frivilligforeningen.

I alt 1.300 test er der blevet foretaget i Maglehøjs testcenter de første to uger - heraf 550 PCR-test, som der har været mulighed for nogle enkelte dage.

Der testes fortsat, i hvert fald denne uge med, i Maglehøjs aktivitetshus. I denne uge med PCR-test tirsdag og onsdag.

Maglehøj nedgøres

Mens Hanne Lindahl og Jeanette Andersen kun har positivt at sige om samarbejdet med kommune, boligsocialt team og det private testfirma, så er de knap så glade for nogle af de kommentarer, som er kommet på de sociale medier:

"Det er ærgerligt at blive udråbt som smittebombe. Holdningen hos nogen har været, at man ikke skal lade sig teste på Maglehøj."

"Vi følger præcis de samme retningslinjer, som alle andre testcentre - man bliver altså ikke smittet af at blive testet her. Men man vil altså hellere stå i en lang kø ved Gjethuset," fortæller Jeanette Andersen og fortsætter:

"Der bliver skrevet grimt og fordømmende, man nedgør vores område. Det er sårende for os beboere. Folks reaktion omkring Maglehøj har klart været det værste," fastslår Jeanette Andersen.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?