15. maj 2021
Lukas Kvistgaard, yderst til højre, scorede et fremragende hovedstødsmål til 4-0.
Lukas Kvistgaard, yderst til højre, scorede et fremragende hovedstødsmål til 4-0.
Foto: Thomas Quvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: MLI har kurs mod Serie 3

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MLI har kurs mod Serie 3

Fem kolde fra kassen da MLI besejrede FFK i premieren

Halsnæs - 20. april 2021 kl. 11:14
Af Thomas Quvang

MLI har den ene fodboldstøvle i Serie 3 efter sommerferien - og lidt til.
Det må konkluderes efter lørdagens topopgør i Serie 4, hvor FFK tog imod MLI på Magleblik.

Således endte forårspremieren med en overbevisende 5-0 sejr til MLI, og forspringet ned til FFK på 2. pladsen i rækken er nu på hele syv point.

Allerede i det 10. minut kom MLI foran 1-0 da målræven Chris Nielsen opsnappede en tynd tilbagelægning og sikkert bragte sit hold i front.
Få minutter senere blev ondt værre for FFK, da Frederik Larsen fik marchordre efter klokkeklar nødbremse.

Ni gyldne minutter

Trods en mand i undertal var resten af af 1. halvleg ganske jævnbyrdig med pæne chancer til begge hold. Således diskede MLI-keeper Nikolaj Sørensen op med to vigtige redninger inden pausen.

Fra starten af 2. halvleg punkterede MLI hjemmeholdets forhåbninger om at få point. Tre scoringer på ni minutter afgjorde lokalderbyet til MLI´s fordel.

Kasper Appelqvist scorede til 2-0 efter et hjørnespark og Lukas Kvistgaard bragte MLI på 3-0 og 4-0 via to scoringer, hvor specielt hovedstødsmålet til 4-0 var lige efter spillets a-b-c.

Kort før tid sluttede Chris Nielsen af med scoringen til 5-0 overfor et hjemmehold pumpet for kræfter.

MLI er oversiddere i den kommende weekend, og skal derfor først i kamp igen 1. maj, hvor Frem Hellebæk kommer på besøg. FFK skal forsøge at revanchere sig på søndag, når de skal på besøg hos selvsamme Frem Hellebæk.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?