13. december 2019
Billede
Foto: Kasper Daugbjerg Dønbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyskunst var for dårligt belyst: Sendt retur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyskunst var for dårligt belyst: Sendt retur
Halsnæs - 21. november 2019 kl. 19:52
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et enigt byråd sendte torsdagen aften sagen om etableringen af Karin Linds lyskunstværk "Længsel og fortøjning" tilbage til yderligere sagsbehandlingen i Udvalget for Miljø og Plan. Det skyldes - ironisk nok - at sagen har været for dårligt belyst.

Kort før byrådsmødet dukkede nye oplysninger om kunstværket op - blandet andet illustrationer af kunstværket, som politikerne indtil da ikke havde set. Derfor mente politikerne ikke, at det gav mening at debattere videre på uoplyst grundlag.

- Man kan undre sig over, at det er kommet hertil. Sagen har været i to udvalg, hvor vi har efterspurgt et bedre grundlag at træffe en beslutning ud fra. Det kunne vi ikke få, før det dukker op nu i 11. Time, inden vi skal træffe beslutning. Det er under al kritik og uprofessionelt, sagde Michael Thomsen(V).

Anja Rosengreen(SF), formand for udvalget for miljø og plan, tog kritikken til sig.
- Jeg forstår godt utilfredsheden. Det var også mit eget ankepunkt, at vi ikke havde en fornemmelse af kunstværket. Nu viser det sig, at der et nyt materiale, og jeg synes, at vi skal give sagen en tur mere - ikke mindst for de mennesker, som har lagt mange kræfter i det, sagde Anja Rosengreen.

Flere partier gav efterfølgende udtryk for, at fornyet sagsbehandling ikke nødvendigvis vil få dem til at ændre indstilling.

Flertal i både Økonomiudvalget og Udvalget for miljø og plan stemte i mod at etablere kunstværket, som er støttet med 400.000 kroner af Statens Kunstfond - beslutninger som udløste storkritik for Christian Warrer, formand for Hundested Erhverv.