24. oktober 2018
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyserødt overalt i Halsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyserødt overalt i Halsnæs
Halsnæs - 06. oktober 2018 kl. 16:32
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdagen var lyserød over hele Halsnæs til støtte for Kræftens Bekæmpelse. Med alt fra kondibingo over kamelture på Nordtorvet til ansigsmaling og fodmassage i den »lyserøde hule« inde i Nordcentret til zumba og spring i Frederiksværk Hallen for bare at nævne nogle af de aktiviteter, der gik igang kl. 10.00 lørdag formiddag.

- Betydningen af at støtte op er enormt vigtigt. Kræft er en forfærdelig sygdom, som det desværre endnu ikke er lykkedes at knække koden på, sagde Claus Bodenhoff, da han klippede snoren over til Frederiksværk Hallen på vegne af Børnecancerfonden, som han ar støttet gennem fire år via cykelturen Danmark Rundt.

Inde i hallen kunne man efterfølgende prøve zumba, jumping fitness og dancefitness, ligesom airtrack og springgraven var klar til børnene.

På Nordtorvet sørgede Estrids Pleje som vanligt for at børnene kunne få en ridetur både på kamel og æsel, og en række af butikkerne i Nørregade bidrog på forskellig vis til det lyserøde tema.

Lyserød Lørdag blev også markeret i Hundested, Liseleje, Melby, Asserbo og Ølsted på forskellig vis.

Lokalafdelingen i Halsnæs for Kræftens Bekæmpelse drømmer i år om at kunne indsamle det runde tal 100.000 kr. på dagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk