24. oktober 2021
Der er vil uenighed, om kommunen skal give Lynæs Surfcenter midlertidig dispensation til fem hytter, som denne, samt seks teltpladser i Lynæs. Arkivfoto: Kim Larsen.
gallery icon

Se billedserie

Der er vil uenighed, om kommunen skal give Lynæs Surfcenter midlertidig dispensation til fem hytter, som denne, samt seks teltpladser i Lynæs. Arkivfoto: Kim Larsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lynæs-hytter: Der tegner sig et flertal mod dispensation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lynæs-hytter: Der tegner sig et flertal mod dispensation

Der er lagt op til en snæver 11-10 afgørelse i Halsnæs Byråd om ansøgningen fra Lynæs Surfcenter om 11 midlertidige overnatningspladser

Halsnæs - 14. april 2021 kl. 09:14
Af Kim Larsen

Der er i den grad gået politik i sagen om Lynæs Surfcenters ønske om midlertidigt at tage seks hytter og fem teltpladser i brug til overnatning i Lynæs. En tilladelse som vil kræve dispensation fra gældende lokalplan.

arrow Læs også: Hyttesagen i Lynæs: "Det er fejt, man ikke tør stemme"

Bølgerne er gået særdeles højt i debatten, og en nabohøring har givet overvejende negative kommentarer.

Sagen kunne være afgjort allerede på et udvalgsmøde i Mijø og Teknik, men formand Anja Rosengreen undlod her at stemme og begærede sagen i byrådet.

Her er lagt op til en snæver afgørelse med Venstre, Dansk Folkeparti og SF på den ene side, og Socialdemokratiet og Enhedslisten på den anden.

Enhedslisten er ikke i tvivl:
"Vi kommer ikke til at stemme for dispensation," fastslår partiets byrådsmedlem Thue Lundgaard.

Men hvad med socialdemokraterne? Hvis ingen af partiets 10 byrådsmedlemmer går egne veje i sagen, så bliver der et snævert 11-10 flertal mod at give dispensation til Lynæs Surfcenter.

Lokalplaner skal tages alvorligt

I Udvalget for Miljø og Plan stemte de tre socialdemokratiske medlemmer imod dispensation.

"Lokalplaner skal tages alvorligt. Der skal ikke dispenseres, med mindre det er i overensstemmelse med lokalplanens ånd," forklarer Torben Hedelund og fortsætter:

"Min erfaring er, at en midlertidige tilladelse som regel danner præcedens og bliver permanent. Derfor skal der ikke tages forskud på den ny lokalplan, der er undervejs."

"Jeg tager høringssvarene med massive naboklager, indsigelser og bekymringer over støj og forstyrrelse af naturen i området alvorligt."

"Det er nogle initiativrige unge fyre, men deres ideer skal indordne sig den kommende kommunale lokalplanlægning," fastslår Torben Hedelund.

Socialdemokraterne har endnu ikke haft gruppemøde forud for byrådsmødet, men sagen har været drøftet pr. mail, oplyser Torben Hedelund, som på den baggrund udtaler:

"Det er mit klare indtryk, at det er en enig gruppe, der står bag et nej til dispensation."

Byrådsmødet torsdag 29. april vil vise, om det holder stik.

arrow Synspunkt: "Jeg er sgu stolt af Surfcentret"
09. april 2021 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:29
arrow Havne har overnatning uden tilladelse
09. april 2021 kl. 04:30 Opdateret: kl. 16:55
arrow Surf-ansøgning skal for byrådet
08. april 2021 kl. 08:43 Opdateret: kl. 11:44
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?