9. maj 2021
Johan Gottfried Wincklers kobberstik anno 1773 - her i koloreret udgave. Mellem de to husrækker langs kanalen og foran Gjethuset lå de færdigstøbte kanoner side om side på Artilleripladsen - ganske tæt på støbemesterens egen bolig (hus nummer 86).
gallery icon

Se billedserie

Johan Gottfried Wincklers kobberstik anno 1773 - her i koloreret udgave. Mellem de to husrækker langs kanalen og foran Gjethuset lå de færdigstøbte kanoner side om side på Artilleripladsen - ganske tæt på støbemesterens egen bolig (hus nummer 86).
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalhistorie: Artilleripladsen på Frederiks Wærk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalhistorie: Artilleripladsen på Frederiks Wærk

Kanonerne, som blev støbt i Gjet­huset, blev lagt på Artilleripladsen, hvor de blev kontrolleret og testet

Halsnæs - 04. maj 2021 kl. 12:56
Af Frank Allan Rasmussen, leder af Industrimuseet Frederiks Værk

Frederiksværk er inde i en positiv udvikling. Der arbejdes med kanalerne, Nordtorvet, Krudtværksområdet - og snart er det Mølledammens tur.

arrow Læs også: Ny legeplads tager form

Det er som om man, også uden for Halsnæs Kommune, har fået øje på den industrihistoriske perle.

Byen er både et nationalt industriminde og en national seværdighed, og det er normalt betegnelser, der tiltrækker turister fra både ind- og udland.

Frederiksværk er på grund af sin helt specielle historie blevet et "landmark".

300 års industrihistorie

Frederiksværk har over 300 års historie bag sig og en helt åben historie foran sig. Frederiksværk har en rig arv, og den arv han vi formået at gøre til en medspiller i byens samlede udvikling.

En udviklingsproces, hvor identitet spiller en helt afgørende rolle - man kunne måske driste sig til at sige, at vores fælles kulturarv er blevet en katalysator for en levende identitet.

Frederiksværks industrielle kulturarv er med andre ord et stærkt aktiv og Stålsat By viser, at arbejdet med at synliggøre og aktivere denne arv ikke blot er et musealt anliggende, men i allerhøjeste grad et redskab til udvikling af hele byen.

Derfor er den lokale opbakning til Stålsat By helt afgørende, for byliv er ikke blot et spørgsmål om at bruge byen, men om at skabe den. Finde frem til kerneværdierne og bruge dem som afsæt for en stærk udvikling ikke blot for Frederiksværk, men for hele Halsnæs.

Kanoner på rad og række

Det hele startede i 1756 da J. F. Classen rejste Gjethuset og fik krudtværket etableret. Det er en historie om kongernes interesse for området, produktion af krudt, kugler og kanoner og et historisk fundament støbt i stål af generationer.

Men hvordan var det lige den plads opstod, som skal være det næste led i byens fremtid - Artilleripladsen.

Hvad foregik der her, hvornår og hvad var den omgivet af. Det skal vi kikke nærmere på i denne artikel.

De færdigstøbte og udborede kanoner blev når de var færdige lagt på rad og række, ordnet efter kaliber.

Når en ordre var klar, blev der bragt bud til Artillerikommissionen i København.

Kort tid efter ankom en gruppe specielt udpegede officerer, hvis opgave det var at kontrollere, om leverancen var i overensstemmelse med ordren, samt om de enkelte kanoner overholdt specifikationerne, som de var angivet på de af kongen godkendte tegninger.

Det var en opgave, som alt afhængig af ordrens størrelse, kunne tage flere dage. Derfor overnattede korpsets kontrollanter ofte i Frederiksværk.

For værkets ejer, J. F. Classen, var der først og fremmest tale om en forretning. Hans opgave var at få så mange statslige ordrer i hus som muligt, for derefter at få dem effektueret så hurtigt og billigt som muligt. Naturligvis under skyldigt hensyn til kvalitet og specifikationer.

Nidkære kontrollanter

For kontrollanterne var sagen en ganske anden. Deres opgave var at sikre, at hans kongelige majestæt fik den vare, han havde bestilt.

Artilleriofficererne vidste om nogen, hvad der kunne ske, hvis en kanon havde skjulte gruber i løbet eller revner i godset.

Det var en katastrofe, hvis en kanon efter ladning og tænding sprang ombord på et orlogsskib. Det veltrænede mandskab ville miste livet, andre på det samme batteridæk blive hårdt såret, og skibet ville lide voldsom overlast.

Derfor udviste kontrollanterne en nidkærhed, som de ikke delte med Classen og hans støbemester. Det gjorde også en forskel, at der til hver kanonkaliber og type eksisterede en konstruktionstegning, som bar kongens signatur.

Med andre ord betød en manglende overholdelse af specifikationerne en mulig anklage for "crimen majestatis", majestætsfornærmelse, hvilket i værste fald kunne afstedkomme en dødsdom.

Classen var rasende over officerernes adfærd. I 1761 skriver han til deres chef i Artillerikommissonen, at han er mere end utilfreds med de officerer, der er kommet til Frederikværk. Han er træt af officerernes evindelige brok, og nidkærhed stræben efter akkuratesse.

Prøveskydning og kongestempel

På Artilleripladsen nær Gjethuset havde værkets egne arbejdsfolk opstillet transportable kraner med tilhørende spil, så kommissionens medlemmer kunne bakse rundt med de tunge kanoner.

Først blev kanonerne inspiceret udvendig. Var alle dekorationer, indskrifter og årstal ordentlige og læselige, var alle udvendige mål overholdt, og var tappene og fænghullet rigtigt placeret?

Dernæst blev kanonens løb kontrolleret. Her var der ingen nåde, hvis kaliberen var forkert, udboringen skæv, for kort eller for lang. Et skævt løb betød kassation, og det forhold kontrollerede officererne med et specielt udviklet instrument.

Gruber i godset var frygtet, især når de forekom inde i løbet. For at sikre sig mod den ofte forekommende støbefejl brugte kontrollanterne en lang stang påmonteret et spejl og en tælleprås eller et instrument, der i formen minder om en bladrive.

Endelig blev kanonen prøveskudt med ladninger af forskellig styrke. Efter godkendelsen blev kanonen stemplet med kongens navneciffer og antaget til tjeneste.

Hvis kanonen ikke overholdt de strenge krav, blev elefanterne eller druen afhugget og kanonen lagt til side på pladsen til omstøbning.

De kanoner som havde mindre graverende fejl, fik et firkantet stempel. Dem kunne støbemesteren måske rette op på. Det kunne være når løbet ikke var dybt nok, løbet dårligt afdrejet eller andre mindre fejl.

Herefter kunne Classen lade dem bedømme endnu engang, men hvis de ikke opnåede godkendelse i det andet forsøg, blev de som regel solgt til de københavnske handelskompagnier eller brugt i handelen med de såkaldte barbareskstater i Nordafrika.

Kanonbetaling efter vægt

Classen fik ikke sin betaling, før kanonerne var vejet. Det var af mange årsager vigtigt for officererne at kende vægten, ikke mindst hvis kanonerne skulle bruges om bord på et orlogsskib.

Men det var også vigtigt, fordi kongen afregnede en ordre efter kanonernes vægt. Den kolossale vægt, som i dag lidt umotiveret hænger under loftet i Gjethuset, har været anvendt til afvejningen af kanonerne.

Efter Classens død i 1792 overtog hans efterfølger opgaverne, men procedurerne var de samme. Fra Palæet kunne oberst E. P. Tscherning følge med i officerernes arbejde på pladsen, og selv efterfølgende overvåge vejningen af de mange nystøbte kanoner til den danske hær og flåde.

Bygningerne omkring Artilleripladsen

Artilleripladsen var 1770erne rammet ind af de huse og værksteder, som Classen i 1760erne havde ladet opføre til sine arbejdere.

I 1700-tallets slutning kom Palæet til. Det blev opført som bolig for chefen for Frederiks Wærk og hans familie.

I begyndelsen af 1800-tallet kom to nye bygninger til. Det karakteristiske Arsenal og det mere beskedne Projektilmagasin. De var begge placeret langs kanalen og opført til Det Kongelige Danske Raketkorps.

På den anden side blev to bindingsværksbygninger revet ned, og på de tomme grunde blev der opført et værtshus eller gæstgiveri, det nuværende Hotel Frederiksværk.

Efterhånden som tiden gik, blev Artilleripladsen omkranset af bygninger, alle med én eller anden relation til støberiet og de mange værksteder i Frederiks Wærk.

Hovedformålet med pladsen var dog stadig oplagring af skyts og andre krigsfornødenheder og den funktion fastholdtes indtil støbningen af kanoner på Frederiks Wærk i slutningen af 1850erne klingede af.

Fra park til legeplads

I mange år fungerede Artilleripladsen som en offentlig park, hvor hotellets gæster og byens borgere kunne sidde i skyggen af træerne og nyde udsigten til kanalen og de mange smukke og fredede huse.

I den ende, der vendte op mod Villa Alp, blev der opstillet et opfisket skibsanker, og i den anden ende med mod hovedindgangen til De Forenede Jernstøberier fik "Støbepeter" sin plads.

Det har siden Frederiksværk gymnasium blev oprettet været en tradition, at de nybagte studenter skulle løbe rundt om den smukke skulptur. Nu skal der på stedet indrettet en stor legeplads til børn og barnlige sjæle.

Pladsen har aldrig officielt båret navnet Artilleripladsen, men det har hængt ved. Indvielsen af legepladsen kunne være en god anledning til at overveje, om den ikke skulle have navnet officielt.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?